Det rene Slaraffenland.....

Igår var vores lille strikkeklub igen samlet til en hygsom komsammen.

Og vi blev mødt velkommen i en hule af hygge og lækkerier.
For jer som aldrig har besøgt min Faster Sanne (og synd og skam for jer), så kommer man kørende af en lille snæver grusvej .... vel nærmest skellet mellem markerne som er lavet til en vej??? Og kigger lige ned mod Valløskoven.
Der er så dejligt derude.
hendes hus er et hyggeligt, varmt, rødt hus, med alskens krummelurer, nips, blomster og lys alle vegne.
både indvendig og udvendig.
Selv hendes havehus, er en fryd for en hver lille pige eller voksen kvinde med en romantisk sjæl.

Men for at komme tilbage til aftenen.
Vi var seks madamer af den værste skuffe klar til at jonglere med pindene,inspirere og lade os inspirere.
Klar til at hygge.
Og hyggen udeblev da heller ikke.
Vi blev på lækreste vis plejet med the, kaffe, lækre oste og hjemmebagte æble og pæretærte. MUMS!
Og støn for en mave jeg nulrede af sted med flere timer senere.
Undervejs blev vi stor set alle i gruppen totalt begavet af Fasteren.
Hun havde nemlig rigtig været i strikkehumør og kastede om sig med lækre strikkede og valkede lækkerier.
Selv løb jeg af med den mest charmerende og søde forårstaske man kan forestille sig.


Trods mit madorgie, lykkedes det mig dog trods alt også at komme igang med noget strikkeri.
Jeg begyndte på den poncho, jeg har nævnt tidligere.
Og gudskelov (undskyld blasfemien), at det var der , jeg valgte at gøre det.
For jeg syntes ikke den var helt let.


Hmmmm.... Så tak igen til Faster Sanne for hendes tålmodighed og kreative evner.