Da jeg igår havde revet et par timer ud af kalenderen til at blogsurfe
(eller networke, som min DJØFFER af en svoger så smart kalder det)
inden jeg skulle på arbejde, stødte jeg ind i et indlæg hos Maglinus,
Som jeg har gået og tænkt over lige siden.....
Hun siger:
" Det handler om kommentarer på indlæg - eller mangel på samme!
Jeg elsker at tænde min computer, åbne bloggen og tjekke om der mon er kommet en eller flere fine kommentarer til mit sidste nye indlæg... Men ofte bliver jeg skuffet, for der er ikke kommet en eneste kommentar...
Og det har fået mig til at tænke på, hvad der egentlig skal til for at jeg selv kommentere på de forskellige indlæg og deltager i en Give Away..."
Jeg elsker at tænde min computer, åbne bloggen og tjekke om der mon er kommet en eller flere fine kommentarer til mit sidste nye indlæg... Men ofte bliver jeg skuffet, for der er ikke kommet en eneste kommentar...
Og det har fået mig til at tænke på, hvad der egentlig skal til for at jeg selv kommentere på de forskellige indlæg og deltager i en Give Away..."
(Hun siger også meget andet. Men det her bed jeg mærke i).
Og hun har ret!
hvad er det, der gør, at nogen får 28000 besøgende om ugen og 15 kommentar til alle deres indlæg,
mens andre skal kæmpe for at få 30 besøgende om ugen og aldrig får en kommentar.
Hvad er det, der gør at folk connecter med nogen,
men ikke med andre?
- Er det bloggens udseende og opsætning?
- Er det hvorvidt der er stavefejl eller ej?
- Er det hyppigheden af indlæg?
- Er det længden af indlæggene?
- Er det mængden af billeder og hvordan de ser ud?
- Er det indholdet af bloggen?
- Er det hvorvidt man er villig til at give sin viden videre?
- Er det alsidighed eller det kendte, som trækker?
HVAD ER DET, DER SKABER EN BLOG,
SOM MAN HAR LYST TIL AT BESØGE
IGEN OG IGEN OG IGEN ?
Jeg vil meget gerne høre fra alle jer derude,
hvad det er,
I mener,
der skaber en læseværdig og spændende blog?
Hvorfor besøger I fx. den samme side flere gange om dagen ?
(eller det kan jeg ihveertfald finde på ;) )
Jeg har i dagens anledning besøgt diverse sites på nettet,
som fortæller lidt om hvordan man skaber mere trafik på sin side,
Og jeg er da helt sikker på, at jeg i fremtiden, vil prøve et par stykker af dem af.
Der er tusinder af forskellige sider derude, der fortæller noget om det at blogge.
Nogle mere brugbare end andre.
Men det er op til os selv at være kritiske.
Tag hvad du kan bruge og lad resten være.
Det er en vild, vild verden ;)
SE det var et rigtig godt indlæg. Godt skrevet og alt det der fanger min opmærksomhed.
SvarSletBare jeg kunne skrive lige sådan. Jeg tror det er noget med ord der fanger ens interesse. Måden man skriver på, deltager i en masse give away kan også have en pointe.
Jeg har været på bloggen i over et år og har stadig "kun" 45 faste læsere. Jeg tænker også hvad gør jeg galt?
Men men det er jo kun en blog og der er heldigvis en masse andre ting i livet end det.
Det tager jo tid at blogge og surfe rundt.
Helt ærlig, så har det nogengange stjålet min tid. Men jeg kan jo også li det.
Så jeg synes det er svært.
ORD ganske enkelt.
Men du skriver nu dejligt.
Spændende indlæg - spændende tanker... :)
SvarSletJeg besøger selv mange forskellige blogs og af vidt forskellige grunde... Nogle kikker jeg forbi hver dag - nogle gange flere gange - andre måske en gang om ugen eller sjældnere, og en masse lidt derimellem - måske hver 3-4 dag... Dem jeg besøger oftest er de hard core æstetiske og ekstraordinært dygtige kreakvinders (læs: oftest professionelle blogdamer, der forsøger at leve af design/blogging etc. på en eller anden måde), og så er det dem, jeg connecter mest med på det personlige plan også, og som jeg måske har mødt irl og mailer, facebook'er og telefonerer med også... Altså dem, der er blevet rigtige blog-venner og irl venner...
Men jeg tiltales af skønne, kloge ord, æstetisk smukke billeder, gode ideer og unikke/personlige twist på strømninger, stærke personlige holdninger og i det hele taget personlighed på bloggen...
Mange mener - efter hvad jeg har læst - at DELING - er den helt store ting i blogging, og jeg er tilbøjelig til at være enig... Både deling af idéer, shoppingtips, opskrifter, men især af sig selv og sit liv... Næsten alle, der virkelig deler er interessante at kikke forbi hos...
men spændende, hvad folk synes... jeg glæder mig til at høre andres besyv :)
KH Helle
Ja, det har jeg også tænkt på nogen gang. Tror også jeg vil prøve at finde ud hvad der skal til... Men jeg blev bare rigtig glad da jeg så din kommentar på mit indlæg, TAK, og jeg vil sige at jeg lever på denne lørdag endnu ;o)
SvarSletFin side du har her, jeg kigger helt sikkert forbi igen.
Det er en interessant diskussion du her starter:-)Da jeg begyndte at blogge, læste jeg flere gange Liselottes(Slagt en hellig ko)regler om at blogge, og besluttede derefter hvordan min skulle være. De blogs jeg finder interessante har mange af de ting du nævner: De skal være godt skrevet - gerne med et humoristisk twist. Der skal være både tekst og billeder. Blogs uden billeder er totalt kedelige. En blog skal opdateres jævnligt - helst hver dag. Man skal føle at man kommer til at kende mennesket bag bloggen. Bloggen skal være personlig men ikke en "privat" dagbog. Der må ikke skrives "indforstået". For at få kommentarer på sin blog er man nødt til selv at gøre et benarbejde først og kommentere på andres blogge. Jeg følger omkring 140 blogs fast, og det siger sig selv, at jeg ikke kan lægge en kommentar hos alle hver dag, men jeg forsøger at kommentere jævnligt på dem alle, og jeg må indrømme at jeg bliver skuffet, når der er nogle, der er så arrogante, at de aldrig kommenterer på min:-)Blogverdenen er en skøn verden, der har givet mig mange nye bekendtskaber, men selvfølgelig skriver man da for at blive læst, og det kan sommetider tage lidt tid. Uh - jeg kunne blive ved, men er spændt på, hvad du iøvrigt får af kommentarer på dit indlæg:-)
SvarSletHilsen Irene
Jeg synes også, at det er utroligt spændende at udforske, hvad der "tænder" på en blog.
SvarSletGrunden til at jeg ikke zappede videre første gang, jeg kom forbi din blog, var dine ekstraordinært smukke smykker. Og det er nok det, en blog skal have for at jeg bliver hængende - noget særligt.
Det særlige kan være mange ting, det kan være, at den der skriver har en særligt stor personlighed, at vedkommende er særligt dygtig til noget (at skrive, strikke, fotografere, lave mad etc.) eller lign.
Har min egen blog noget særligt? Jeg ved det faktisk ikke?
Jeg kommenterer selv meget, når jeg suser forbi. Det skyldes både at alting simpelthen er sjovere, når kommunikationen flyder, men også at jeg gerne selv vil have kommentarer på egen blog og derfor tror, at jeg kan gøre andre glade med kommentarer på deres.
At man gerne vil dele tips og tricks er klart et plus, men jeg vil også gerne kunne se mennesket bag bloggen. De der blogs, der bliver næsten udelukkende opskriftssamlinger fx. Dem bliver jeg ikke hængende ret længe ved.
Hvad synes du selv gør en god blog?
Spændende indlæg.. Jeg har selv funderet over dette på min blog efter at jeg har læst Julie Lahmes e-bog: kloge kvinders guide til blogging. Jeg har det lidt lige som Irene, at de skal være godt skrevet, og meget gerne med humor ind over. For mig er layout og stavefejl osv., ikke det vigtigste for at jeg følger en blog. Jeg kan godt lide at man kan mærke personen bag, lige som netop Liselotte's blog Slagt en hellig ko, uden at det dog bliver for privat. Hun skriver på en måde så man bliver helt misundelig (på den gode måde), at man ville ønske man selv var lige så god til at udtrykke sig med ord. Det er ved sådanne blogge jeg finder inspiration til min egen blog, ikke at man skal kopiere andres blogge, men det er en hjælp til at finde sin egne vej i Blog-land.
SvarSletJeg elsker også at få kommentarer, for det betyder at der er nogle der har læst det man skriver, men er det ikke sådan generelt at man kan lide at få respons på det man skriver/gør ;o)
@Lena: Hvis du læser med her endnu, så kan jeg fx. ikke kommentere på din blog, fordi du har indstillet den, så ikke alle kan kommentere. Jeg ville ellers gerne. ;-)
SvarSletJeg har i et stykke tid fulgt din blog dog unde at kommentere. Det der fangede mig var dine ualmindelige smukke smykker og det er stadig dem jeg kikker langt efter.
SvarSletAng. det med faste læsere - det er jeg meget modstander af, da det slet ikke giver et rigtigt billede af dem der læser, det er en google gadget, som bare skal gøre det synligt hvem der læser med, men det er jo ikke ensbetydende med at folk læser med. :)
Jeg har heller ikke mange der kommenter for tiden, men det er også fordi jeg ikke selv har tid til at kommentere så meget. De uger hvor jeg har mere tid og får kommenteret, generere det automatisk også flere kommentarer hos mig.
Jeg har heller aldrig selv brugt give aways og komme nok heller ikke tid det. Jeg synes det er vild hyggeligt at se hvad folk har som give aways og har også en enkelt gang været med i en lodtrækning. Jeg synes bare ikke det er den rigtig måde at få læsere på. Jeg har det lidt som om jeg vil købe mine læsere og hvis de ikke kommer for det jeg skriver, så er det nok fordi jeg ikke skriver noget interessant. :)
Tak for et godt indlæg som giver stof til eftertanke.
Inden jeg læser de andres svar vil jeg gerne lægge en selv.
SvarSletNogen gange undres jeg over hvor mange besøgende og kommentarer, der lægges på nogle blogs, som jeg har svært ved at se er særlig spændende. Og jeg stiller mig de samme spørgsmål som du.
Men nu har jeg blogget i over et halvt år og er blevet lidt mindre interesseret i, hvor mange besøg jeg får og mere interesseret i de svar og dermed online-relationer, jeg får.
Og de mennesker, jeg mødte på blogtræffet får da helt sikkert mere opmærksomhed fra mig, fordi vi har snakket, leet, inspireret hinanden og spist lækre kager sammen.
KH Mette
Hej Kristine. Super indlæg du har skrevet der - har tænkt præcis det samme som dig. Jeg følger forskellige blogs af mange forskellige grunde, men jeg tiltrækkes af blogs med billeder, kreative input og ikke mindst personlighed - at man får et glimt af personen bag bloggen. Hvis jeg kunne, ville jeg kommentere på næsten alle indlæg, fordi det altid sætter tanker og reflektioner i gang hos mig, men det er desværre ikke muligt. Jeg tror man skal glæde sig over, de kommentarer man får og oprigtigheden bag (det er jo ikke mængden af kommentarer der tæller) og måske huske sig selv på, at selvom der er mange der IKKE har lagt en kommentar til indlægget, betyder det ikke, at de ikke har læst det og ikke er blevet påvirket af det. Nogen gange bliver jeg overrasket, når jeg mailer med folk og der spørges til noget, jeg har skrevet, som jeg ikke troede der var nogen (læs: særlig mange) der havde læst. Jeg tror og håber på, at folk bliver berørte på den ene eller andet måde - også selvom der ikke altid lægges en kommentar!! Glæder mig til at læse, hvad andre tænker om dette.
SvarSletKh. Malene
Meget glad for dit indlæg!
SvarSletHvis du vil læse, hvad det har affødt af tanker hos mig, så kig med her:
http://linneasunivers.blogspot.com/2010/05/feed-back-i-blogland.html
For mig er det der fanger, glade farver og gode billeder. I det hele taget tror jeg det er et flot layout hvor jeg fornemmer at bloggeren bag bloggen har lagt en stor del af sig selv bag bloggen.
SvarSletEr selv stadig forholdsvis ny i bloggeriets verden, og læste et sted inden jeg startede at det handlede om at blande sig og så at sige "mingle" på bloggene :) Bare forestil dig selv med en drink i hånden og se at få smurt snakke(/skrive)tøjet :D Det handler om at blive set og gøre opmærksom på sig selv.
Det er hermed gjort - så kig endeligt forbi min blog og læg gerne en besked og fortæl mig hvad du synes :)
God weekend til jer alle!
Kristine - du har åbenbart ramt et ømt punkt hos mange af os! Et evig gyldigt emne til debat!
SvarSletVi blogger vel alle for at bli' læst og set af andre - og kommentarer, faste læsere osv er med til at gi' liv og energi på enhver blog - så selvfølgelig vil vi da allesammen gerne ha' en bid af kagen!
Personligt falder jeg i første omgang for håndgribelig kreativitet og illustrerende fotos - tip og gode idéer. Udseende, layout og billeder er heller ikke uvæsenligt. Jeg tænder helt klart på det visuelle.
Derefter kommer ordene. Det velskrevne indlæg med strejf af humor. Ikke nødvendigvis personligt. Faglighed er li'så interessant for mig.
Og så har jeg det li'som MetteB. Jeg undres over, hvorfor nogle (for mig ikke mere spændende end andre) blogs bugner af kommentarer og faste læsere, mens andre stort set lever deres stille liv - selvom de på mange måder har mere at byde på??? Ja, jeg undrer mig....eller er jeg bare en lille smule misundelig, fordi jeg stadig (efter næsten et år i branchen)kæmper for synlighed, faste læsere og alt det der! Men samtidig glæder jeg mig da over min trofaste, men meget lille skare af faste læsere!
Det med "Give Away" har jeg det lidt dobbelt med. Delta'r da selv rundt omkring...og på de præmisser der ønskes, men jeg er selv lidt tilbageholdende i den disciplin! Måske er jeg bange for at få en dårlig oplevelse med det, for jeg kan ellers godt li' den der gi' mentalitet. Men den bli'r en anelse hul i det der noget-for-noget koncept! Ja, og dog! Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal mene om det!
Faste læsere er en kamp for mange - i hvert fald for mig og jeg har endnu ikke knækket koden til, hvordan man tiltrækker opmærksomhed og interesse og hvad man gør galt, når besøgstallet ikke er noget at prale af.
Jeg ville ønske, jeg kendte koden!
Jeg ville ønske, jeg kunne knække den!
Jeg ville ønske, jeg vidste hvordan man gør en blog spændende!
Jeg ville ønske...jeg ville ønske...jeg ville ønske,jeg kunne trylle!
Og - nå ja - jeg holder åbent på bloggen døgnet rundt!
Glæder mig til at følge debatten.
Kh anette
Opmærksomhed ville nok ha' været en rigtig god idé....dit indlæg her er jo fra sidste år...men stadig gyldigt. Undskyld Kristine, du kan slette det igen.
SvarSlet