søndag den 11. juli 2010

Dengang.....

Dengang, da jeg var ung, yndig og ekstremt lyshåret.
Dengang jeg jævnligt kom i Terslev.
Dengang var byen et dødt, kedeligt hul, hvor kroen, brugsen og "hjemmet" for de ældre medborgere var højdepunkter og hele byens omdrejningspunkt.

I går var jeg i Terslev (Midtsjælland) igen.
Og hold da op et andet indtryk jeg pludselig fik af byen ;)
Smukke, gamle og vel restaurerede huse og skønne naturomgivelser.
Nok synes det som om det stadig er de samme lokaliteter, som er omdrejningspunkt.
Men selve byen har fået en anden glød.

Jeg var på besøg hos Lise, som for en stund er hjemme fra Moskva, hvor hun på fjerde år bor med sin familie.
Hendes mand har arbejde derovre.
Lise skriver og fortæller om sin tid ude i verden på sin blog "Lise i Moskva".
For dævlen en masse fantastiske billeder fra en anden verden.

Lise havde fundet mig via Anne, som var med i Silkeborg i juni mdr.
Og i dagens anledning havde hun samlet syv friske ladies til en lille smykkekreationsdag.


Og kreeret blev der over hele linien.
Dog mere hos nogen end hos andre. 
For som Susanne sagde, så var varmen altså en rigtig killer igår.
Og trods pragtfuld udsigt og søbrise, så lignede vi altså alle nogen, som lige var stået ud af badet.
Lidt hårdt.


Men også lidt sjovt og ihvertfald en oplevelse, som fik rystet folk sammen fra det første minut.
For om ikke andet, så var ihvertfald enige om det.

Det var en marathon dag. fra 10-20.
Og ikke et minut blev spildt.....
For var vi ikke koncentrerede om smykkerne, spiste vi af den medbragte mad.
Siddende med udsigt over søen, kunne det næsten ikke være bedre.....mmmm.
Så lækkert....Tak piger ;)

Som vanligt (kan jeg næsten fristes til at sige), var der op og nedture.
Nyheder og gamle kendinge.
Igen igår fik vi bevist, at Art Clay måske ikke er guldsmede arbejde, men så ihvertfald et redskab, som giver hvermand muligheden for at producere smukke og unikke ting.

Og smukke ting kom der ud af det.....














Kan I se, hvad jeg mener?
Måske er det ikke perfekte fatninger og smedet i hånden.
Men det er kreativ udfoldelse, koncentration og nøjagtighed.
Det er unikke ting, som alle selv har lavet.
det er efter min mening FLOT arbejde.

Tak for endnu en dejlig dag ;)
Og tak til Lise for det gode initiativ.

1 kommentar:

  1. Jeg siger også TAK.
    Der er stor sandsynlighed for at vi vender tilbage, de samme eller andre. Jeg har lært af mine fejl, så en ring mere må der til.
    Vi ses.
    Jeg linker lige.

    SvarSlet