Det er ikke af ond vilje......

Men seriøst!

Jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at opdatere jer i løbet af den sidste uge.

Men ligegyldig på hvilke tidspunkt på dagen, i hvilke retning jeg vendte computeren og hvor meget, jeg bad til de højere magter, 

så har mit 3NET altså ikke slået til dernede i det mørke Sønderjylland.

For SERIØST!

Jeg har været længere ude, end der hvor Kragerne vender.

Jeg har passeret den ene kvægfarm større end den anden. 

På stribe så langt øjet rakte.

Jeg har tilbragt de sidste fem dage i Ravsted.

Byen med smuglerkroen, den nedlukkede tankstation, de kunstige blomster i bedet foran husene, traktorenes ræsen fra kl 04 om morgenen.....

Men også byen med Mekkaet RAVSTEDHUS.

For dævlen det har været en inspirerende uge.

Syv mennesker stuvet sammen på et værksted 15 timer om dagen, kun afbrudt af spise, drikke og tisse- og sovepauser.

Syv mennesker, som koncentreret og møjsommeligt forsøgte at lære sig nye kunster.

Som gamle cirkusheste, der forsøgte at lære nye trick.

Vi var unge og ældre, med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger.

Men med et fælles mål.

At lære at indfatte......

Ikke nogen let opgave.......

Og for mig, som stort set ikke havde en designidé tilfælles med nogen i lokalet, var resultatet, at mine projekter skilte sig lidt ud fra de andres..

For nok ville vi alle lære at indfatte.

Men BESTEMT ikke med det samme mål for øje.

For nogen var det kronefatninger, som var målet, for andre, var det kassefatninger, mens det for endnu andre var forrivninger, der var målet.

Vi fik snuset til lidt af det hele, og fik en masser fif, tips og gode idér.

Men vi (eller ihvertfald jeg) fik også brudt vores idylleriske tanker omkring det at være guldsmed.

For mig er det vigtigste i processen, omkring det at lave smykker, designet bag og hele tankerækken frem til det endelige smykke.

For mig er det muligheden for hele tiden at prøve kræfter med nye idér og projekter, som tænder ilden og holder mig fanget.

Men for guldsmeden, er det åbenbart kun en lille del af hverdagen.

Guldsmeden er mere håndværker end designer.

Han bruger størstedelen af sin tid på reperationer og på at udføre ønsker for andre.

Ikke på at føre sine egne idér ud i livet.

Seriøst!

Det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig.

Var der ikke nogen, der kunne have fortalt mig det?

Men men men...... En dyr uge, 

som har sat skub i nye tanker, nye ønsker og nye mål.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, men må samtidig sande, at jeg pt. ikke lige har økonomien til at investere i de mest nødvendig større ting til at starte mit værksted op med.

Så kommer råd, kommer tid, kommer værksted ;)

Indtil da, kan jeg da vise jer nogle af de ting, jeg fik trænet på i RAVSTED.

Først en stor fed turkis indfattet i sterlingsølv og siden oxyderet.

Ringskinnen er fed, bred og med en efter min mening, helt vildt fed detalje ;)

Ringen her er mit første forsøg på en kassefatning.

En fatningstype, som jeg er ret vild med, da den passer super flot til de store fede sten, 

jeg er så vild med.

Så er der min store chunky cocktailring.

Igen bygget op i sterlingsølv.

Men denne gang hed projektet klofatinger og forrivninger.

Begge fatningstyper, jeg heller aldrig har stiftet bekendskab med.

I ringen sidder den store lækre facetterede rutile quartz, jeg fik fra USA for noget tid siden, 

samt en 0,04 carat brilliant.

Tror det eller ej.

Men indtil den dag, jeg satte min fod på kurset, havde jeg svoret, at jeg absolut var ligeglad med diamanter og at det faktisk var lidt småsnoppet.

For hvem ville kunne se forskel på en diamant og en zirkon, med det blotte øje?

I hvertfald ikke mig.

MEM MEN MEN..... 

man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Og det der slog hovet på sømmet for mig, var forrivninger.

Når man laver en forrivning(sænker stenen ned i materialet), skal man nemlig med mange sten, være yderst forsigtig ikke at ridse den.

Det skal man IKKE med diamanter. De er hårde, og kan klare mosten

SEJT!

Så nu er jeg for diamanter .....hehehe

Og ikke at forglemme.... Det er jo en hvid sten. og jeg elsker jo hvide sten.... hvide, gule og brune sten....mmmmmm-

Den sidste ting jeg fik færdiggjort på kurset, var denne ring.

For mig er denne ring ligesom at lægge sig på rygge i græsset og kigge op i skyerne.

Jeg ser nye ting, hver gang, jeg kigger i den.

Det første jeg så, var fx. en elefant, som stikker snablen ned i en spand.

Og ved dens side står en mand med en bold.

Det er da sjoovt.

Hvad får DU ud af at kigge på den?

Også denne ringe er opbygget i sterling sølv og oxyderet..

I ringen sidder en rådiamant fast ved hjælp af en enkelt støvdrager.

 

Ud over de viste ringe, blev tiden brugt på ufattelig mange forrivninger.

For dævlen da!

Det er en svær kunst, som jeg har meget langt igen for at mestre.

Men mon ikke, at det også kommer til mig en dag?

Et enkelt eksempel på en meget sølle, men fastsidden forrivning, skal I jo så heller ikke slippe for her på falderebet ;)

Hehehehe..... "hvordan kan det tage så lang tid?",

tænker I nok.

Men det gør det altså, kan jeg love jer .....

Well!

Nok for nu.

Håber mit meget meget meget lange indlæg i aften, kan gøre det ud for de dage, jeg har misset min opdatering.

Nyd jeres weekend ;)

Kh

Kristine



PS. Alle tre ringe er str. 54......og vil komme til salg på Amio, når vi åbner for løjerne den 1. august.
Hvis du bare ikke kan vente ;), og bare MÅ have en af dem nu, så læg en besked på min mail.