mandag den 13. september 2010

Kuk kuk.....


Jeg ville bare lige fortælle, at jeg har besluttet mig for at prøve noget nyt.
At udfordre mine grænser,
Jeres grænser.....
At finde nye muligheder for de materialer, jeg allerede arbejder med
Og at skabe nye smukke ting, med muligheder.
Jeg har besluttet, at det er på tide, at jeg går igang med at lære at punsle i læder.

Så sent som i sidste uge blev jeg spurgt, 
om jeg kunne præge to græske navne, og et par stjernetegn ind i et armbånd.
En fødselsdagsgave til kæresten til minde om deres to børn.
En super sød og speciel tanke.
Men af praktisk grunde og på grund af mine egne begrænsninger, 
måtte jeg desværre sige nej tak til opgaven i den form, 
som hun ønskede den.
ØV!

Men det skal være løgn og latin!
Nu vil jeg lære at punsle.

Et miks af følelser buldrer rundt i min krop med denne udmelding.
Jeg er bange for ikke at kunne lære det, 
bange for at blive til grin
og bange for endnu en gang at tage fat i en for stor mundfuld.
Men samtidig er jeg også så så spændt, at jeg næsten er ved sprænges.
Så spændt, at jeg ikke kan vente på at min bestilling af læderet, diverse punsler og  instuktionsbøger skal nå frem.
Så spændt, at jeg ved, at jeg får svært ved at koncentrere mig om mine andre opgaver i dag
.....hmmmm

Well! 
Jeg ville bare lige fortælle jer lidt om, 
hvad I måske kan vente jer lidt fra min side den næste tid.

5 kommentarer:

  1. Ved du hvad, man kan ALDRIG blive til grin for at prøve noget af. Man kan ALDRIG blive til grin for at være ærlig. Men bliver jeg mon til grin, hvis jeg ikke ved, hvad punsel er? :)

    Jeg glæder mig til at se din nye teknik!

    SvarSlet
  2. Gad vide om det er det min far lavede i sine unge dage? Er det at skære ned i det øverste lag i læderet og derved lave mønstre?
    I min fars tid som hip hippie lavede han og solgte fantastiske bælter der var punslet og håndmalet. Gid de stadig eksisterede...
    Får helt lyst til selv at lære det.

    SvarSlet
  3. Kære Anne!

    Paakrogen beskriver det egentlig ganske godt.
    Det er først en kniv i læderet og så punsler (stempler slået i læderet langs kanten). Herefter er det maling og indfarvning, hvis det er det man ønsker.

    Jeg tror det er svært. men hvis jeg kan finde ud af det, blive det helt fantastisk.

    SvarSlet
  4. Kære Du. Modigt at skrive om det, man er bange for at springe ud i....undertegnede er selv så "vattet", at hun ikke engang tør SIGE HØJT, hvad hun VIRKELIG går og drømmer om. Så til grin...? NEJ. MODIG!!!
    Go for it. Og held og lykke fra mig.

    SvarSlet
  5. You go´ girl !!! super fedt, og det er super sjovt,
    Har selv gjort lidt i det til et projekt... :)
    Knus herfra, og frem med gåpåmodet :)

    SvarSlet