søndag den 7. november 2010

Inspirationen?

Hvad er inspiration?
Hvor kommer den fra 
og hvordan bruger vi den?

I går kommenterede Helle på mit sidste indlæg om det punslede armbånd.
Hun skrev, at det mindede hende om vikingemarkederne i sommers????
What! Tænker jeg så!
For det er nemlig slet ikke den tid eller de steder hen i verden arbejdet med det armbånd har ført mig.
Når jeg tænker på det armbånd er jeg tilbage tilbage i tiden.

Det er for mig på en måde, som at vende tilbage til barndommen.
Jeg kan lugte læderfedten og se mig selv i cowboystøvler og med cowboyhatten uden på ridehjælmen. 

Det var fantastisk.
Og hvad var endnu bedre, var da vi på et tidspkt. også fik lov til at låne en rigtig cowboysadle til krikkerne.
Da var lykken gjort ;)
Siden dengang har jeg i det skjulte sværmet for westen og dens asseccories.
Jeg elsker flotte indfarvede cowboystøvler og drømmer i smug om at købe mig et par.
Jeg ser mig selv ude på prærien med vind i håret,
men samtidig urban rough med et twist af blødhed og romantik.......så hmmmm! Vikingemarked?


Generelt henter jeg meget af min inspiration rundt om i hverdagen, når jeg går, står, sidder og sover.
Men oftest er kimen til tankerne faktisk allerede sået langt tidligere.
Fra nettet, fjernsynet, bøger eller blade, har den lagret sig et eller andet sted i min hjerne.
Idet jeg så pludselig står med noget konkret noget fysisk, er det meget lettere at forestille sig, hvad det kan blive til.
Og så er det bare med at komme igang.
Oftest er det i første omgang arbejdsprocessen uden så mange ord. 
Senere når jeg får det lidt på afstand, kan jeg så begynde at kigge nærmere på tingene og finde ud af, hvor jeg egentlig har fået inspirationen fra.

Se nu fx. blondeknapperne.
Et eller andet sted kommer de jo af, at jeg var vild med Louise Kragh's enkle lækre armbånd.
Jeg købte knapper fra alle verdenshjørner, men kunne tydelig se, at det enkle udgangspunkt slet ikke lignede det, jeg endte op med.
Jeg er ikke en pige til enkle ting.
Jeg kan li' krummelure
Jeg kan li' mystik,
Jeg kan li' back to basic, råt for usødet.
Jeg er ikke moderne (okay Indrømmet! Jeg er vild med Kählers nye ting)


Her til morgen fandt jeg akvarelfarverne frem.
Jeg har i forbindelse med læderet tænkt farver, kombinationer og muligheder, men haft lidt svært ved at komme igang.
Jeg har følt mig lidt låst af materialet og været lidt bange for at ødelægge det punslede.
Men at komme igang med akvarellerne og at lege med farverne har været befriende.
Som Nicolas sagde, " Det er da lige et medie for dig. Du fiser bare rundt på papiret og klatter løs ;)"
Og ja! jeg elsker det.
Det har jeg altid gjort.



Motiverne i mine akvarelbilleder dukker næsten altid op efterhånden. 
De er sjældent lagt fast på forhånd.
Inspirationen fra morgenes klatterier har jeg da endnu heller ikke rigtig på plads.
Men mon det ikke er noget med, at jeg efterhånden mærker vinteren komme tættere og tættere på og at jeg allerede længes mod forår og sommer?
Ihvertfald er farverne lyse og klare???


Men jeg er nysgerrig!
Hvor får I jeres inspiration fra?
Er der kilder, jeg endnu ikke har set og har jeg været blind for åbenlyse muligheder.

6 kommentarer:

  1. Wauw!
    Er det en akvarel du vil af med(sælge selvfølgelig)?
    Kh Ulla

    SvarSlet
  2. Kære Ulla!

    Faktisk har jeg ikke overvejet at sælge originalen.
    Men nu du siger det. Måske!

    Men jeg har bestilt nogle kopier i kraftigt genbrugspapir og i størrelsen 21 x 13 cm.
    Som et par julegaver.
    Men måske skulle jeg lægge et par stykker på Amio som små pakkeløsninger.
    Hmmmmm..... kunne det være noget?

    Kh
    Kristine

    SvarSlet
  3. Inspiration - jamen den er jo alle vegne. I al det gamle, i det nye. I naturen. I alle mennersker. I blade og bøger. På Internettet. I butikker, på Lossepladsen. I samvær og ensomhed. Jeg ved ikke præcist hvor jeg får min inspiration fra. Den dukker op alle vegne - kan starte som noget og ende som noget andet. Jeg elsker inspiration - jeg lagrer den i min hjerte og hjerte - og da jeg ved at jeg kan være glemsom også i en notesbog ;o)
    Du hiver endnu et joker-kort ud af ærmet. Nu viser du at du sørme også kan male akvarel... Et par smukke valmuer med den blå himmel bag! Smukt. Du har mange skønne talenter - og jeg glæder mig over de smukke ting, som du skaber.

    SvarSlet
  4. Uha, Kristine, håber du har tålmodighed til dette - du ved ikke hvad der rammer dig - du ramte nemlig lige ned i noget, som jeg ku' tale om i timevis :-)

    Inspiration er som at kigge efter sandkorn på en strand. Problemet er ikke, at de ikke er der. Problemet er, at de er over det hele!

    Inspiration er ikke noget man skal sidde og vente på - den er der hele tiden, hvis man aktivt tør sanse, mærke, opleve, kort sagt leve livet med alle dets facetter. Man skal have mod til at tage imod.

    Indtryk er vigtigt - har ofte overvejet om mit kunstneriske virke skulle have den primære plads i mit arbejdsliv, men jeg er sikker på, at inspirationen så ville udeblive. Lærredet ville blive tomt, og der er ikke noget mere uinspirerende end et tomt lærred, hvis man er maler.

    Små orange blade midt i en grøn mospude, skyers transformationer på himmelen, en afskallet rusten cykel smidt i en grøft, en halvspist mad, et fugleskrog, to farvers sammenstød i en reklame, sorte former på hvid bund, ord, der pludselig gir mening…

    En helt dagligdags oplevelse kan være en fantastisk inspiration - men kun hvis man virkelig oplever den - intenst.
    Man skal rammes af oplevelsen. Man skal opleve, føle, sanse, mærke. Man skal mentalt være til stede - måske arkiveres indtrykkene, men de ligger på harddisken og kan hentes frem.
    Som jeg plejer at sige til min piger: man skal have øjnene med sig, så venter der en verden af oplevelser. Underforstået du skal aktivt ud at bade i, drikke af, sanse og mærke dine inspirationskilder.

    Og man skal investere noget af sig selv, noget liv - noget personligt - så udtryk ikke bare bliver en mekanisk gengivelse af indtryk.

    Når man går i gang på bar bund "uden bevidst inspiration" kan man sagtens få noget godt ud af det alligevel og inspirationen ér der jo - streg nummer 2 er inspireret af streg nr. 1, og så kører det, for Fru Olsen.

    Ofte hvis jeg er kørt fast, tager jeg nærmest med lukkede øjne et par farver, starter bare med nogle klatter - trækker mig tilbage og kigger en tid - lader mig inspirere af hvad min underbevidsthed har frembragt. Trækker på alt, hvad der er lagret på harddisken.

    Må hellere slutte - ku' blive ved...

    SvarSlet
  5. Hvor er de skønne, valmuerne. Giver mindelser om sommermarker og lærkernes sang under blå himmel.

    SvarSlet
  6. Hej igen,

    Jeg er nok mest interesseret i originalen, men jeg ved heller ikke hvordan, et genoptryk af en akvarel vil blive/se ud. Om det mister noget af det fine -hvordan skal jeg forklare mig...ehmm- skrøbelige udtryk og dybde en akvarel har..forstår du hvad jeg mener??
    Men altså, jeg vil gerne se et genoptryk (forstår godt hvis du ikke vil af med originalen) og have muligheden for at købe det. For det er bare så smukt og enkelt det billede.

    Sig til hvis jeg vrøvler, ikk`!!
    Kh Ulla

    SvarSlet