søndag den 28. november 2010

Lørdag....

Der er stille i huset......
Nicolas sover
og det eneste der "larmer" er brændeovnen, der knitrer og kedlen, der efterhånden er ved at nærme sig kogepunktet.
Det er tid til dagens første kom the.

Jeg sidder og drømmer om, at alle dage skulle være som igår.
Ikke bogstaveligt, men bare lige så dejlige.
En dag, hvor freden har fået tag i os begge, og hvor alt stress og jag er lagt på hylden.
En dag med kreative indslag og nørklen 
og
En dag som oprindelig lagde ud til at skulle blive en dag med kylling og grønkålssalat, men som efter Nicolas' gentagende ønsker, endte ud med lammeryg, bagte tomater, auberginer, løg og kartofler i fad - 
og ja! Han var kokken bag vidunderet.


Der var to lys på et bord og blød musik i baggrunden
Det var dejligt!
Det er jo tit sådan i hverdagene, at vi på grund af mit arbejde ikke er hjemme sammen om aftenen. og er vi, så er vi oftest for trætte til at gøre det helt store ud af det.
Men det havde vi igår. 
Dejligt!
Den dag kan man leve længe på.......

Jeg håber, at jeres søndag bliver lige så go, som vores lørdag ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar