torsdag den 30. december 2010

Ophavsret?

Well kære piger!
Nu må I hjælpe mig......

Jeg er interesseret i at vide, lidt omkring ophavsret, design og hvornår vi taler kopi og hvornår vi taler noget der ligner, men som ikke er?????

Jeg ved, at der har floreret en debat i Blogland ang. DIY og kopiering. 
Men jeg har desværre ikke rigtig fået fuldt med.
Men nu er jeg altså nysgerrig.

Skal produktet bare ligne, eller skal det være de samme materialer, fuldstændig ens former og samme farver, eller 
er det bare konceptet, som bestemmer om noget er kopi eller originalt?


Håber I har lidt at byde ind med?????

9 kommentarer:

  1. Meget spændende emne og meget relevant. Jeg kan ikke svare på det. Har googlet ophavsret og finder frem til, at en ting skal være et "værk" for at du har ophavsret. Et værk er derfor en unik ting, som to uafhængige personer ikke ku lave ens, feks en sang, en bog hvad ved jeg. Men du kan jo ikke forhindre mig i , at lave en bog om nøjagtig samme emne som du lige har skrevet. Den må bare ikke være en kopi, eller hedde det samme, eller indeholde kopierede dele af din. Hvis man søger patent, eller laver noget kommercielt, er det jo oplagt, at man har rettighederne (hvis man har sikret sig dem). det er jo stadig lovligt, at jeg syr et par bukser som ret præcist ligner levis, til mig selv, men strafbart hvis de er NØJAGTIG kopi og jeg begynder at sælge dem OGSÅ UNDER ANDET NAVN.
    Når vores ting ligger på nettet feks på hjemmesider og blogs, tror jeg ikke (når man ikke har patent) det er strafbart at kopiere alt det man vil i juridisk forstand. Moralsk er jo noget helt andet og der kan helvede godt blive lidt lunt om ørene. Derfor, hvis du spørger mig, skal man være hjælpsom, dele osv, men ikke være dum og skide i egen rede. Oplys ALDRIG hvor og hvordan, giv gerne inspiration til andre, men ikke dine egne surt erfarede viden videre, det som præcis "er dig". Hold kurser, men beskyt dig selv i materialet, vedrørende kopiering, men opfordre til, at kursister naturligvis, fyrer den max af med kreativiteten med alt hvad de har lært, men med deres EGET UDTRYK og ikke med kopiering af din kunnen og særkende. Feks har jeg lige læst på TUSINDFRYDS blog om hendes dukkefremstilling og hun sikrer sig netop på den måde. Inspiration og "frihåndskopiering" er ok og foregår alle vegne. Jeg mener personligt, at jeg er i min gode ret til, at gå hjem og eksperimentere efter en god aften på NOMA, men jeg ville ALDRIG ALDRIG ALDRIG spørge efter opskriften. Spørger feks gerne min egen kokke søn om råd og hjælp men ALDRIG om hans specielle fantastiske ting han kan og som han har knoklet og svedt for og rejst verden rundt for. Jeg ser også gerne en trøje i en garnforretning og hvis jeg vil have LIGE DEN, køber jeg garn og opskrift (og service) i butikken, ELLER går hjem og strikker frit fra hovedet og måske ender jeg med noget brugbart eller også må jeg erkende, at nogen bare kan noget som jeg ikke kan og det må jeg betale for. Kunne ALDRIG ALDRIG finde på at tegne af i butikken eller fotografere med kopi for øje. Da jeg havde butik, var jeg selv ude for kopister og det er BARE FOR MEGET. Hmmmm det var så min mening og syn og viden om ophavsret.

    SvarSlet
  2. Spændende debat med masser af gråzoner - og i bund og grund synes jeg at det mest handler om, om man kan se sig selv i spejlet og sige at det man har lavet er originalt..:)

    Inspiration eller kopi er også en del af debatten - "vi står altid på skuldrene af tidligere tiders store mestre" (citat en eller anden stor filosof tror jeg nok" - vi surfer rundt i cyberspace og lader os inspirere af det vi ser.

    Jeg elsker at tegne og lader mig inspirere af det jeg ser rundt omkring på nettet - og jeg gemmer derfor altid mine skitser (på papir)

    Jeg har 2 regler som jeg har stillet op for mig selv -
    1) hvis det jeg har lavet er lavet slavisk efter en opskrift/tutorial så er det en kopi (med tilladelse)
    2) hvis det ikke er lavet slavisk men inspireret af forskellige billeder og materialer og evt. med andre farver kan det godt kaldes en original

    Jeg sælger tegninger på flere amerikanske microstock sider, og der bølger debatterne også, kan man have copyright på en idé eller en farvekombination?? - De fleste mener nej.

    Loven om ophavsret i Danmark indledes sådan her:
    Loven indledes på følgende måde:

    Beskyttede værker:

    § 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
    Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
    Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.

    Wikipedia skriver følgende om ophavsret:

    Værksbegrebet er defineret forskelligt af forskellige juridiske forfattere og i forskellige lande, men der er rimelig enighed om, at der gælder et krav om originalitet, for at en frembringelse kan have værkshøjde. Der skal altså være tale om[2][3]:

    * at ophavsmanden skal frembringe værket ved egen skabende indsats, og
    * at værket er udtryk for originalitet

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Prøver lige igen....

    Jeg har en veninde som syer special hagesmækker, og hun undersøgte om det kunne svare sig at søge patent på hendes hagesmækker. Men fik af vide, at selvom du har patent, kan en anden lave en hagesmæk af nøjagtig de samme materialer, bare den er f.eks. ½ cm kortere/længere, så ville hendes patent være penge smidt lige ud af vinduet. Og ingen kunne gøre noget for hagesmækken er jo ikke magen til det hun har søgt patent på.

    Desuden er der jo mange som syer efter Elsebeth Gynthers symønstre og sælger det de syer, trods det at der forrest i bogen står:
    "Erhvervsmæssig brug af mønstrene er ikke tilladt."

    Og jeg syntes at det er erhvervsmæssigt, når man sælger det man syr; i egen netbutik, i en AMIO-butik eller fra sin blog.

    Min egen personlige mening er, at hvis man ikke vil have at andre laver noget der ligner det man selv laver, så skal man ikke lave DIY, eller dele billeder og lægge ud på nettet. Men der er vi jo nok så forskellige.

    På min egen hjemmeside skriver jeg at man er velkommen til at se om der mon skulle være noget som frister dig, eller om du kan få gode ideer til dig selv.

    Godt nytår.

    SvarSlet
  5. Hmmm ja den debat vil nok altid være her... og er vigtig!!
    Jeg har været ude for at blive beskyldt for kopi. Og det var bestemt ikke sjovt. Ja mit net (som det handlede om) mindede da om en andens. Men det var slet ikke i det henseende at kopiere. Jeg var blevet inspireret til nettet af et udslidt house doctor net og så valgte jeg patchwork som jeg havde set så mange steder på nettet og i butikker. Og så havde jeg valgt helt igennem retro stof og det havde jeg ikke set nogen steder før. Jeg var inspireret af alt hvad jeg så omkring mig. Men jeg var og er helt klart i den tro at mit net altså er mit eget, og ikke andres. Men derfor kan jeg nu godt se at jeg kunne have linket til andres net for at lede andre hen til andre udgaver af et sådan net.

    Derudover synes jeg at når alt kommer til alt, så er der jo rigtig meget som ER set før... måske ikke hvad man selv har set, men så andre set det, hørt om det eller har gamle 70er blade hvor lignende er vist.

    Min holdning er at jeg synes man kalde det ens eget når man har noget der afviger. Det er også der man er kreativ - ikke når man syr efter en opskrift, men når man kommer med sine egne ændringer, farvesammetsætning eller lignende...

    Stort knus og godt nytår!!

    SvarSlet
  6. Hej..
    Som udenforstående, har jeg set debatten florere på forskellige blogs... Som jeg lejlighedsvis læser med på uden selv at fremstille noget! Jeg tænker/tænkte..
    Hvorfor vise sine ting frem på en blog, hvis man ikke vil dele det med andre??
    Anni

    SvarSlet
  7. Tusinde tak for alle jeres input.
    Der er jo lidt at tænke over ;)

    Jeg har valgt at tage emnet op, fordi jeg simpelthen er så vild med det bord Nicolas har lavet til mig og fordi jeg nu flere gange er blevet spurgt, om det er noget han vil sælge.

    Men jeg er i tvivl.
    Inspirationen kommer jo af noget jeg har set et andet sted.
    Nicolas har valgt andre materialer og har formet efter sit eget hovede.
    Men ideen er jo opstået et sted fra og første udkast ligner jo et eller andet sted????
    Altså hvis man ser bort fra forskellige cirkler, heldækkende maling, længere ben.....osv osv....

    Men alligevel?

    SvarSlet
  8. Hej ven, så kan jeg jo ikke dy mig ;D
    Jeg er jo stor tilhænger af Coco Chanels quote;
    "Imitation is the highest form of flattery..." jeg har set dokumentar hvor både Karl Lagerfeld og Marc Jacobs siger lignende citater og jeg er enig !
    Det er jo ret kontroversielt, der er ALTID nogle der mener at have opfundet den dybe, men selv de, har jo åbnet øjnene den dag de blev født.. og at hævde at man fandt inspiration i sin navle hver gang er sådan lidt ...som om man ikke bare kan finde ud af at sige tak til det/den der har inspireret. - også selv om det er tæt på... for som DiSign-Keramik skriver, så skal man pænt tæt på før det er kopi, så hvis det "originale" bord er det jeg tænker på, så er du på ret sikker grund her, syntes jeg :)

    - Desuden så ville vi slet ikke have tøj på kroppen hvis ikke vi gik TÆT på... tænk på hvor svært det ville være at lave en T-shirt ( yes, de bliver også designet, ligegyldigt hvor blanke og kedelige modellen er !) Jeans ville det også være for let at drive monopol på... og jeg vil helst selv bestemme mærket jeg køber mine karl-kedelige-jeans af... Knive og gafler... prøv at gå ned i enhver Inspiration-Kop&Kande-Imerco og se at alle gafler har 3 eller 4 ...øh... stikkere ude for enden ! og alle knive kan skære på den ene side... produktet er self meget lille, men ingen af dem har abnormt store skæfter at holde om, der er standarder i længder osv som samtlige mærker overholder osv... Skaktern, hanefjed og mange andre mønstre bliver vævet/printet/skaleret overalt på jord, hver dag.

    Jeg tror at hvis man har mange idéer, så har man let ved at give slip og se dem udvikle sig i andres arme - hænder - fingre, se andre virkelig elske idéen og gøre den sin egen, også selv om de går tæt på... fordi at man selv allerede er videre med den næste idé... og man kan glædes over andres glæde ved sine egne produkter.
    Men har man kun 1 idé, så er den nok SÅ kær for sig selv at man er bange for at andre løber med den..... blot en tanke...

    -Og så er det meget vigtigt at folk ved med kopiering;
    ALT må kopieres til privat brug ! selvfølgelig bortset fra visse sager som er beskyttede ( her tænker jeg på militær, ulovligheder osv...)
    Men der er ingen der kan klandre dig i at kigge på naboens blog og så strikke et tæppe magen til... det bliver kun et moralsk spørgsmål, og naboen kan alligevel ikke bevise at det er set hos hende først ! Hvilket også er irrelevant, vi er over 5 millioner mennesker i DK alene (og DK er PÆNT bette i den store verden), så at påråbe sig unika er nok så meget sagt - !
    Patenter mener jeg heller ikke gælder over landegrænser, med mindre man søger det seperat i andre lande... ? Er dog en smule usikker på det, men jeg mener det er hundedyrt at sikre et bestemt design "worldwide", jeg mener det er derfor at man kan købe billige kopier af bla. Arne Jacobsens Svanen overseas... og de bliver ikke sagsøgt for det !
    -Du må dog ikke kopiere og sælge... der findes en gammel regel om 5% ændring, som jeg mener er skrevet for at gøre det lettere at bedømme om det er kopi eller om du lige har tænkt sagen igennem :)
    Men man må ikke tjene på andres opfindelser, de skal lige have et lille bitte twist, og selv her går mange tæt på, selv de helt store udenlandske firmaer kører sager, som de IKKE vinder ! Selv om man selv sidder og krummer tæer over ligheden :)


    Nå men, se nu der, et kæmpe indlæg at kværne igennem. Jeg håber at;
    1. Det giver mening
    2. Det giver stof til eftertanke
    3. Der ikke er for mange stavefejl, komma´er er der rigeligt af!
    4. At jeg får set mere til dig i 2011 irl, da jeg har kigget min navle igennem efter "groundbreaking" nyt design af sølv-smykker ;D - og bare gerne vil møde dig igen :)
    5. At jeg snart får sluttet det her... der er andre der skal til..
    6. At jeg i mit næste liv får taget patent på Velcro ;D

    Knus herfra, glædelig jul og godt nytår :)

    SvarSlet