Nu har jeg ventet det meste af tre uger på at min fantastiske "nye" og nymoderne symaskine igen igen skulle komme fra reparation.
Jeg har været ved at blive desperat.
Jeg har jamret højlydt til Nicolas,
bandet af værkstedet
og trukket mig i de usle totter hår, jeg efterhånden har tilbage.....
Men TRO mig,lige meget har det hjulpet.
Jeg venter stadig....
For for pokker da!
Hvordan skal jeg kunne sy lommer og for til alle de tasker som efterhånden ligger og venter på deres respektive nye ejere....hmmmm
Well well well..... I mørket er alle katte grå
Og en symaskine er vel en symaskine ik??????
ELLER er den nu også det?
Jeg er ikke længere så sikker.
For se nu bare, hvad jeg endte ud med....
Maskinen som har syet nogle af mine aller første fantastiske balkjoler og overalls.
Min Muttis tudsegamle Singer.
Allernådigst har jeg fået lov til at låne den og jeg er dybt taknemmelig.
For seriøst!
Den kører altså bare.
Omend lidt mere larmende og hakkende end min den nymoderne.
Men fuldstændig upåklageligt og uden at svigte.
Og det har den, tro mig, gjort i de sidste ca. tredive år..... Måske endda mere???
Man skal BESTEMT ikke forklejne en gammel Singer ;)
Så piger!
Nu ligger de første tre lommer og for klar til at blive monteret.
Så kan vi for alvor komme igang med det rigtig sjove.....
Ja, gamle symaskiner. Det kan godt være de larmer, men hvis der var noget galt med dem fik de et par dråber syrefri olie, og så kørte man igen.
SvarSletDejlig dag til dig og Singer ;0))