tirsdag den 29. maj 2012

Tanker tænkt....




Mit lille firma har efterhånden levet i to år nu....
Og der har været både ups and downs.
Øjeblikke hvor jeg har haft lyst til at eksplodere af stolthed og glæde 
og øjeblikke, hvor jeg har haft lyst til at kaste håndklædet i ringen og bare lade stå til.
Et scenario og en følelse der vel nok ikke er usædvanlig og som jeg forestiller mig, 
at mange andre også føler ind imellem???


Siden nytår har jeg været voldsomt presset af de mange taskebestillinger der er bippet ind .
Jeg har knoklet på de fleste af mine fridage fra sygehuset og har ikke tilladt mig mange dage uden læderet i hænderne.
OG!
Det er i og for sig også helt i orden!
Hvis man kan se guleroden i den anden ende.
Men det har jeg bare ikke følt.
Min avance på taskerne har været forsvindende lille taget arbejdstiden og materialet i betragtning
 og mange kloge hoveder har gentagende gange sagt til mig, at jeg måtte vælge.
Enten skulle jeg forsøge at få den fremstillet billigere et sted derude i østen, 
eller også skulle jeg sætte prisen op og øge lækkerhedsfaktoren.....

Jeg har valgt det danske, det nordiske, designet og kvalitetshåndværket.

Og håber, at jeg har truffet den rigtige beslutning?
Jeg ved, at der formodentlig vil falde nogle kunder fra, hvilket jeg selvfølgelig er meget ked af.
Men til gengæld får jeg mere tid til at fordybe mig i finesserne og håber så, at det vil være tilstrækkeligt til at hive dem tilbage i folden....

Det andet skridt jeg har valgt at tage, er beslutningen om, at min webshop ikke længere skal indeholde bestillingsvarer.
 For fremtiden vil den kun indeholde produkter, jeg allerede har på lager.
Der er to grunde til, at jeg har valgt dette.
For det første håber jeg, at jeg herved kan minimere mit enorme lage af læder, skind og stof og kun ligge inde med det, jeg skal bruge .
Og for det andet håber jeg, at det vil hjælpe mig med til at få lidt mere struktur, minimere stressfaktorene, samt hjælpe til at genfinde lidt af glæden ved at fremstille.


 I den kommende tid vil I derfor opleve, at mange ting forsvinder fra shoppen.
Men at de langsomt begynder at dukke op igen i takt med, at jeg får lavet nye.....


Bl.a. vil I snart kunne finde de hersens lækkerbiskner på shoppen.
På det netop overståede marked i Odense solgte jeg faktisk seks stk og folk var ovenud begejstrede for dem.
Lige pt. har jeg disse tre, men inden længe vil de også være at finde i en lækker gul, samt en helt fantastisk mint-/pastelgrøn

11 kommentarer:

  1. Hej Kristine,
    Flotte tasker, glæder mig til at se dem i shoppen.
    Din beslutning helt forståelig, og selvfølgelig skal din økonomi & hverdag hænge sammen.
    Jeg er selv meget glad for min justeret clutch, og vil lige kigge nærmere på de nye tasker.
    Mh
    Bettina

    SvarSlet
  2. Lyder som en rigtig fornuftig beslutning. Vil ønske dig fortsat held og lykke med forretningen!

    SvarSlet
  3. Det lyder som en god beslutning.
    Var glad for at møde dig på havnen i Odense søndag eftermiddag. Jeg er fuld af imponade over dine lækre lædervarer :)
    Og så må jeg vist se at få fundet sådan et grønt armbånd, for det drømmer jeg stadigvæk om!
    Kh. Tina

    SvarSlet
  4. Kloge og kreative Kristine:)))

    SvarSlet
  5. Lyder som du har taget den rigtige beslutning! :) Det er nemlig det dine ting handler om - "designet og kvalitetshåndværket" :) Det er så dejligt, at der er nogle, som hellere vælger at fokusere på det end pris. Jeg er overbevist om, at folk stadig vil købe dine super lækre varer! :)

    SvarSlet
  6. Kære Kristine. Al begyndelse er svær og de fleste selvstændige kan vist nikke genkendende til dine kvaler. Det tager præcis to år, at finde den første nogenlunde form på sit firma. Det første år er ren leg og sjov. Andet år ser man alle fejltagelserne og der skal arbejdes hårdere på at skaffe kunder. Man justerer og omrokkerer. Helt helt normalt. Tredie år vil vise om firmaet begynder at finde sin form og ben som kan bære én igennem bunken af andre om budet. Jeg tror på dig og tror du er på rette vej. Hold ud og tak for alle de fine ting fra din hånd jeg allerede har og bruger flittigt af næsten hver eneste dag.

    SvarSlet
  7. Jeg tror på, at man kommer længst med at følge sit hjerte og mavefornemmelse - det er trods alt lysten der skal driver værket i den sidste ende. Så hvis man ikke brænder for det man laver - ja, så risikere man hurtigt at brænde ud. Måske endda før man rigtig kom igang...
    Personligt vil jeg sætte mere pris på en taske som jeg ved, du har lavet med stolthed imens du tænker tanker om katten, gemalen og hvad dit næste projekt, skal være frem for en taske produceret af en tilfældig arbejder, som "bare" gør det for pengenes skyld.
    Bliv ved med det du gør - for jeg synes, at du gør det godt!

    SvarSlet
  8. Super gode overvejelser du har gjort dig. Det bliver godt for dig og din samvittighed. For jeg ved at den dårlige samvittighed volder dig kvaler - og evigt prikker dig på skulderen.
    Husk at passe på dig selv - og din kreativitet...

    SvarSlet
  9. Åh hvor jeg kender til det du skriver om....jeg har været i nøjagtig samme situation. Jeg smed håndklædet i ringen og jeg er glad for MIN beslutning, Jeg syntes DU er SEJ, at kæmpe vider (tommelfingeren op, her fra mig) Bestillingsvarer er noget "fanden" har skabt, ha ha. Du har taget en god beslutning for dig, det er jeg sikker på. Det håndarbejde man laver, skal nydes og mister man overblik og bliver man stresset, så nyder man ikke længere. Godt du fandt ud af hvad du ville. Kram og tanker. Betina

    SvarSlet
  10. Sikke et godt og velargumenteret indlæg. Jeg er sikker på, at dine valg giver dig meget mere ro og overskud! Jeg håber, at du får den succes du fortjener! Og hvor er det bare fede tasker på indlægget i dag!

    SvarSlet
  11. Kan SÅ godt forstå dig. Jeg tog beslutningen for mange år siden om ikke at lave malerier på bestilling og kun ganske ganske få smykkebestillinger. Folk må købe det jeg har lagt sjæl og energi i og ellers vente på, at der måske dukker noget op de bedre kan lide. Det giver en helt anden ro og arbejdsgang, at lave det man lige præcis elsker og vil viderebringe til andre :-)

    SvarSlet