Jeg tror aldrig, jeg finder min niche.
Lige meget hvad jeg går igang med, så er det sjovt.
Jeg har materialer og remedier til nok fem, seks eller syv forskellige kreative fag.
Og umiddelbart kan jeg ikke sige, at det er det her, jeg helt sikkert ikke vil.
Eller jo! Det er måske løgn.
En gang sagde jeg, at jeg gerne ville være god til at strikke, altså sådan virkelig kunne det.
Det har jeg indset, at det bliver jeg aldrig.
Det interesserer mig simpelthen ikke nok.
Well! Jeg kan sagtens have strikkeklub og hygge mig med dit og dat.
Men go' bliver jeg aldrig.
Det har jeg simpelthen ikke tålmodighed til (og tålmodighed er vel et spørgsmål om interesse ik'?)
Så strik er hermed streget fra listen.
Så er der syning.....hmmmm.
Det fænger til tider. Men har aldrig bidt sig totalt fast.
Syning er en on and off beskæftigelse.
Lige nu er det leret, sølvet, akvarelpapiret og i særdeleshed læderet der fanger.
Og mon ikke det er dem, som også vil hænge ved?
Jeg har en fornemmelse.
Egentlig er det vel heller ikke så forkert at have forskellige ting at vælge imellem.
Man skal jo have noget til de døde perioder.
De perioder, hvor man ikke kan finde inspirationen eller ikke har evnerne til at komme videre.
Måske skal man tillade sig det uden at føle, at man svigter sit "kald"
Det er faktisk lidt svært, synes jeg.
Og jeg er garanteret ikke den eneste, der har det sådan?
Dagens valg.....
