Og jeg har været træt og slatten i 3 dage nu.
Der er totalt dømt tæppe og the.
Igår var jeg med mit nye/gamle arbejde på temadag. Sådan en slags teambuilding - eventdag.
Meget sjovt, men også hårdt og trættende, når man ikke lige var på toppen.
Så idag er sådan en sove-, drikke the- og maks strikke lidt dag.
Det nærmeste jeg kommer at lave noget seriøst, er at hente brænde, så jeg kan få ild i brændeovnen og at strikke et par pinde på den her.
Det ligner noget af et evighedsprojekt for mig. Normalt er jeg sådan en, der ikke strikker eller hækler på noget der er mindre end en pind 5. Her er vi nede i en 3,5'er og jeg sidder det meste af tiden med skuldrene oppe om ørene og spænder.
Men jeg glæder mig til den. Den er strikket i en lækker blød musegrå alpace.
Normalt er jeg heller ikke til så afdæmpede farver, men jeg glæder mig til denne her. Med de pufærmer er der helt sikkert dømt succes trods farven.
Håber jeg bliver færdig inden jul;)
Og som jeg skrive i et af mine sidste indlæg, så venter jeg på posten. Og nu har jeg fået endnu en grund til det.
Jeg bestilte nemlig 5 nye kreative og inspirerende bøger den anden dag. Uha! Det bliver hygsom læsning.
Nu venter jeg både på bøger og på stof.
Jeg glæder mig til posten kommer på tirsdag.
Og hvorfor så først på tirsdag og ikke mandag, spørger I nok jer selv.
Men vi er åbenbart så langt ude på landet her, at vi ikke får besøg af posten om mandagen mere. Meget mystisk???
Vi modtager altså ikke pakker fra lørdag til mandag. Tsk tsk tsk.... Post Danmark.
Er det helt normalt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar