Kan man sende onde tanker efter et dyr?
Ja! Det kan jeg love jer for, at man kan.
Jeg har præsteret det flere gange i mit liv.
Se nu bare kattene....%&%¤#"%¤%..... Hvor tit har jeg ikke , når jeg har fundet en af deres efterladenskaber et eller andet sted, bandet og svovlet og svoret, at nu skulle de enten aflives eller være udekatte resten af deres liv .
Eller dengang jeg lå i ambulancen halvt bevidstløs og fuldstændig maltrakteret i ansigtet og kroppen og proklamerede (lige efter at jeg uden rigtig at huske hvor eller hvordan havde opgivet mit navn og CPR-nr. til Falckfolkene) at nu skulle de for fanden da skyde den hest....tsk tsk tsk...
Og nu! Hvor jeg her to dage efter at have redet sidst, stadig har traumer over den dårlige tur Jaro og jeg havde.
Jeg havde ellers pralet og rost ham til skyerne over for min søster og sagt, at hun da endelig måtte komme med ned og se os.
Jo tak! Så står hun der og det eneste hesten har i tankerne, er hvad der foregår uden for ridehusets fire vægge.
Jeg tror seriøst ikke den ænser, at jeg sidder oppe på ryggen af den.
Den fræser bare rundt i ridehuset med mig, som en håbløs marionetdukke på ryggen af den. Jeg lover jer for, at jeg allermest havde lyst til at stille mig mit ude på midten af ridehuset og stampe i gulvet og lade tårene trille, eller at bande højt og erklære den klar til de evige jagtmarker.
Nu har jeg ellers i et stykke tid rost den til skyerne med Kirstin på ryggen og sagt ihhhh, åååh og gud hvor er den skøn.
Men lige nu.....#;#%¤¤&##%"¤.... Vi var ikke gode venner.
Hmmmm.... Ja! Og jeg kunne med sikkerhed finde på mange flere historier.
Men så ville I sikkert begynde at tro, at jeg var et meget skidt menneske, eller at jeg da bestemt ikke skulle have dyr. Så jeg tror bare, at jeg lukker og slukker den her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar