Mange indtryk......

Sik'n dag!

Jeg er stadig mæt.

Mæt af sanseindtryk og mæt i min mave.

Og jeg er træt.

Først mange timer i Odense med Faster lystig.

På besøg hos Tanterne Grøn.

En fristelsens hule.

Et farveorgie og en umulig drøm.

 

En tur rundt i byens gader og stræder.

Små og listige steder og en masse indtryk.

Kunstneriske og smagfulde ;)

Dagen sluttede med et besøg på Kunstfabrikken, 

hvor vi var så heldige at komme på en af de dage, hvor de holdt gårdmarked.

Sjovt og inspirerende.

Dagen var et gensyn med "gamle" bekendte og med nye ansigter.

Hyggeligt!

Ved hjemkomsten var jeg fuldstændig udmattet.

Forkvalmet, træt og med en lille migrænetendens.

Men dagen var så langt fra slut endnu.

Så efter et par hurtige panodiler og lidt vand, gik turen til Fru Mutti, hvor aftensmaden hurtigt blev indtaget.

Og ja!

Jeg mener hurtigt!

For Nicolas foreslog nemlig, at vi skulle tage ned og se Krigsfilmen "Armadillo".

Som sagt så gjort....

Puha! 

Siger jeg bare....

Jeg kan godt forstå, at den film er udsat for hård kritik.

Selve filmen er faktisk super flot.

Flot filmet, lækre farver og spændende.

Men den historie filmen fortæller, er ikke rar.

For det første, var det faktisk lidt svært at side og se den, 

idet den bragte minder frem, som ikke er specielt sjove.

Jeg synes, at det var forfærdeligt at side og se, hvordan familierne sendte deres drenge i krig.

Hvordan deres følelser var uden på tøjet.

Hvordan de ringede, græd og sagde: " Kom snart hjem", 

mens soldaten bare sad og lyttede og ikke kunne sige noget, der kunne trøste.

Det var altså lige ved at få tårene op i mine øjne.

Måske træthed?

Måske bare det umulige og ulykkelige i situationen?

En anden side af filmen, som ikke var rar at se, var den måde soldaterne og deres råhed udstilles.

Hvordan de bander, er perverse, leger og griner af døden og generelt ikke virker særlig sympatiske.

Og hvordan nogle af drengene seriøst tager afsted for spændingens skyld 

og så absolut ikke virker professionelle i deres attitude.

Ikke rart!

Noget som Nicolas og jeg snakkede meget om på vej hjem.

For som Nicolas siger,  

" Andre ved faktisk ikke hvordan det er, at være dernede. 

Hvordan ville du have det, hvis de lige havde skudt på dig og du kun havde overlevet med nød og næppe? 

Ville du ikke have et adrenalinkick og være oppe at køre?"

Det er muligt!

Men det er ikke rart.

Nej!

Men måske meget sundt at se.

Ihvertfald har den givet meget stof til eftertanke.

Og jeg ønsker ikke, at Nicolas skal afsted igen.......

Men men men men......