Det er snart svært at finde ord......

Endnu en L.D.E.S.- Dag er vel overstået.....

Jeg er træt til langt op over ørene, men jeg er mættet og overmådelig glad for resultatet af dagen.

Et er, at folk kommer til mig med forventninger om, at de skal have en dejlig dag, 

lære nye ting og teknikker,

møde nye mennesker og ikke mindst skabe skønne smykker.

Noget andet er, hvad det giver mig!

For nok er jeg træt.

Men det er altså en seriøst fantastisk følelse, man får, 

når "gæsterne" smiler, er glade 

og meget positivt indstillede.

Det er den følelse, jeg indtil nu altid har afsluttet mine L.D.E.S.- Dage med.

En følelse af smil over hele femøren.

Nok kan der ske ting og sager undervejs, som skaber uro, nervøsitet og lidt mismodig stemning.

Men når dagen er ved vejs ende og alle alligevel står med smukke smykker, 

så er det små bump på vejen.

I dag var eneste bump på vejen vel, at solen skinnede så sindssygt meget derude, 

at man næsten blev skoldet af at kigge ud på den gennem den åbne dør,

og ja!

Så måske en enkelt sten, som smuttede under brænding.

Ellers var ALT stort set perfekt.

Jeg har haft besøg af Michaela.

Hun havde foræret sin datter Cecilia dagen i studentergave.

Yes!

Endelig selskab fra det midtsjællandske ;) 

Tænkte jeg, da jeg modtog forespørgslen

(Faktisk snakkede vi om, 

at jeg skulle forsøge at holde en dag i det sjællandske a la den i Silkeborg.....

Kunne der være stemning for det?)

Vi har haft en super hyggelig dag, uden de store forskrækkelser.

Men med en masse smukke smykker.

Eneste forskrækkelse var vel, 

da jeg, fummelfingret som jeg er, 

væltede en halv flaske limegrøn narvesværte ud over vores massive egetræsbord.....hmmmmm

Jeg siger bare,  

" Godt jeg har en tålmodig mand, 

som ikke går så forfærdelig meget op i materielle ting ;)"

Michaela havde forøvrigt taget en lækker lille sag med til mig.

Hun laver de mest fantastiske, farvestrålende blomsterbrocher og var så sød at tage en af dem med til mig.

Jeg er vildt glad for den og ville elske, at vise jer et billede.

Men men men..... fummelfingret, som jeg igen var, 

spildte jeg selvfølgelig  på den kjole, den sad på, da jeg senere var ude at spise hos min Mutti.

Og uden at tænke nærmere over det, lod jeg kjolen bliver derude til vask.....hmmmm.

Håber hun husker at tage brochen af inden hun vasker?

Tsk tsk tsk.....

Jeg har fået en stående invitation af Michaela til at komme og besøge hende ude på gården  en dag..

Og jeg har tænkt mig at tage hende på ordet.......

ps.....Michaela er for sej....Hun klarede hele dagen på 1 1/2 ben.

Hun havde nemlig været så fjollet at styrte på ski for nogle måneder siden og er nu for 14 dage siden blevet opereret i knæet....tsk tsk tsk.... 

Men det er det jeg siger,  

"Ski er for  tåber, som ikke har respekt for deres eget liv og lemmer.

Ta' den Michaela ;)"