Mon det bliver min dag i dag?

Kender I det?

Jeg tror allerede inden jeg vågner, at jeg ved, at det ikke er min dag i dag.

Se nu bare.....kl er 8.22 og

• -Vægten er ikke gået ned, TVÆRTIMOD ( okay indrømmet, jeg holdt lidt fri i går),
• -Efter 5 uger hjemme starter jeg på arbejde i dag.
• -Jeg er øm og mørbanket i hele kroppen efter gårsdagens forsøg med endelig at løbe lidt igen.
• -Det roder alle vegne og nogen gange, kan jeg jeg næsten føle mig klaustrofobisk i det - Jeg må gøre noget.

Men så igen..... Hvad kan jeg selv gøre ved det, som Nicolas nok så snus fornuftigt ville sige.

• -Mht vægten, er det vel egentlig bare op på hesten igen og så god gedigen tålmodighed.
•  
• -Hvad angår arbejdet, så må jeg altså bare bide tænderne sammen, gøre mit bedste i den branche, jeg nu en gang er uddannet til - ihvertfald indtil jeg får solgt nogle flere armbånd eller vinder to millioner....hmmmm
•  
• - Angående den ømme krop..... ja! Igen kan jeg vist kun sige op på hesten.Kroppen gør jo aldrig ondt, når den er igang. Det er jo oftest om morgenen og inden sengetid. Og den ene er snart overstået og den anden er jo langt væk i dag pga aftenvagten. Så ikke noget pjat der ;)
•  
• - og endelig i forhold til roddet. Se her har vi nok min achilleshæl. Jeg er et rodehovede, og jeg indrømmer det gerne.Måske skulle jeg starte med bare en lille bunke af gangen og så arbejde mig frem som en tålmodig, stor, gammel, knirkende isbryder?

Jeg håber følelsen af dagen bliver bedre, når jeg kommer igang......

Bare jeres må blive god ;)