tirsdag den 7. december 2010

Om at være og BESTEMT IKKE være perfektionist.....

Kender I det?

På nogen områder er jeg så perfektionistisk, at det næsten tangerer det sygelige.
Mens jeg på andre er så totalt laissez faire, at jeg seriøst burde tage mig sammen.

Egentlig har jeg aldrig tænkt specielt over det.
Men her på det sidste, er der dukket situationer op igen og igen, som gør, 
at jeg nu er blevet lidt bevidst omkring det.

Første gang var på markedet i Odense.
Her havde jeg taget en  go' lille krukke med 2. sorterings knapper med (mente jeg ihvertfald selv det var).
Knapper som jeg af den ene eller den grund ikke synes, at jeg kunne lægge på nettet og sælge.
Der var glasurfejl, små revner eller krakkeleringer.
Måske ikke tydelige fejl, men de var der.
Jeg solgte knapperne til under halv pris af de "gode" knapper og de gik som varmt brød?????
Hmmmmm.....
En af mine allerbedste blogpiger købte også en og spurgte, hvorfor den egentlig blev kaldt 2. sortering. 
Den var jo så flot?
Men jeg var jo ikke helt tilfreds vel?
Skal jeg sælge en ting, skal den være perfekt 
(set med mine øjne og ud fra mine kriterier om hvad, der er rigtig og forkert)
Sådan er det bare. 
BASTA!

Til GENGÆLD er jeg noget nær det værste rodehovede og la' stå til agtige menneske i forhold til rengøring.
Jeg skifter IKKE sengetøj en gang om ugen ( og det bør man vist ellers pga husstøvmider)
Jeg lufter IKKE ud en gang om dagen (det bør man vist også pga indeklimaet og fugt ik'?)
Jeg støvsuger IKKE en gang om ugen
Jeg kan ikke huske, og jeg nogensinde har vaske mit køkkengulv ( hehehe.... det er altså meget taknemmeligt)
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har ordnet ovnen eller fryseren????
Mine blomster får lov til at hænge med hovedet lige indtil jeg er sikre på, at får de ikke vand i dette øjeblik, så dør de.
Jeg har ALDRIG selv pudset vinduer (og jeg kan sgu godt se, at de ikke skinner i solen)

Og listen kunne fortsættes i det uendelige..... det interesserer mig nemlig ikke.


Hvad er det, der gør, at man på nogle områder har så store passioner og brænder så voldsomt for det, at man tangerer det hysteriske?
Mens man på andre, er så evigt ligeglad?
Skyldes det simpel interesse, eller ligger der andet bag?
Skal man grave baglæns i sin historie for at finde svaret, eller ligge det lige for næsen af en?
Og kan man gøre noget ved det?

7 kommentarer:

  1. Jubel-jubel!
    Så er vi (i det mindste) to, der har det lige netop sådan...!
    Personligt er jeg overbevist om at behovet for at gøre rent og skabe orden må være noget genetisk betinget.... og at nogle masker ganske enkelt må være blevet tabt, dengang min DNA blev strikket sammen.

    SvarSlet
  2. Helt forkert Eva - vi er TRE med samme genetiske maske-fejl. Der er smuttet en vrang ind i glatstrikningen, der hele tiden råber "i mor'n, i mor'n".
    Mit motto er "livet er for kort til rengøring - så længe der findes noget der er sjovere"!

    SvarSlet
  3. Jeg tilslutter mig FLUKS skaren ;-)

    ... og jeg har faktisk tit undret mig over, så meget energi, mange af os bruger på at gøre rent INDEN vi får besøg af hinanden ;-)

    I øvrigt er jeg lige så hysterisk omkring det perfekte produkt :-D

    SvarSlet
  4. Ja, jeg er altså sikker på at livet er for kort til at bruge den på rengøring i det uendelige. Ja,ja det værste skidt skal da væk, men ikke hverken dagligt eller ugentligt.
    Skønt at høre der er andre der også har det sådan.

    SvarSlet
  5. Og i er ikke allene, jeg har det lige så, mit håndarbejde skal bare være tip top, mens det kan rode nok så fornøjet rundt om mig :0) Nå jeg ville også lige høre når vi skal til Dorit, tager du knapper med, jeg har haft købt af dig på nettet, eller det vil sige det blev på mail, da jeg jo ikke kunne finde ud af det andet hæ hæ, glæder mig til at møde dig :0)

    SvarSlet
  6. Aner ikke, om der er den ene eller anden grund, til perfektionismen (eller mangel på samme.)
    Hos mig har den der "faglige" perfektionisme altid været en kæmpe klods om benet. Den har forhindret mig i at lege og bare lade tingene ske. Og ikke mindst fået mig til at føle mig mindre dygtig, fordi mit eget ambitionsniveau har været som en blytung dyne, som holdt mig nede, hver gang jeg har haft fingrene i noget, som jeg var lidt god til.
    Gi´r det mening?? Hvis ikke, så frygt ej...jeg har heller ikke regnet den ud endnu.
    Hilsen Frk. Hverdag

    SvarSlet
  7. Tusind tak for komplimentet af mine billeder! Jeg både sælger og udstiller, kommer til at stå på bloggen hvor og hvornår. Nu har jeg kigget lidt på din side også - SKØN! blev lige fast læser.
    Og så vil jeg lige sige, at i vores familie har det kreative altid vægtet højere end rengøring og oprydning. Så længe der kan laves en smal sti hen til symaskinen, køleskabet (og i disse dage julesokken med gaver), så fungerer denne familie ganske udemærket :)
    Mvh Charlotte

    SvarSlet