Det som blogverdenen er allerbedst til - og nye tider.....

Meget kan man indimellem finde på at sige om den verden af blogge vi dagligt surfer rundt i.

Men ET er stensikkert!

Den er en evig kilde til inspiration og oftest glæde.

Den anden dag var jeg et smut forbi Sifkas blog og som vanligt, når jeg ikke har surfet nogle dag, 

måtte jeg lige bladre lidt bagud.

Og hvilket held!

Hun henviste nemlig til et indlæg i politikken, hvor Jim Lahey deler historien og opskriften på verdens bedste og letteste brød med os.

Og halli hallo!

Jeg skal lige love for,at der er noget om snakken.

Normalt har jeg jo ellersen forkærlighed for surdejsbrød, som både er koldhævet og lidt groft.

Men efter at have prøvet det her, overgiver jeg mig altså til det lyse brød.

Det er SÅ let og SÅ saftigt og sprødt på en og samme tid, at jeg sværger aldrig mere at gå til bageren.

Eneste problem med brødet er, at når man først har sat det over, så kræver det altså STOR tålmodighed, at vente på, at det bliver færdigt og klar til at hapse.

Well!

Når det så er sagt, så skrev jeg jo også noget om nye tider....

Og som I muligvis har kunnet forstå af min manglende opdatering den sidste tid, så har jeg haft lidt om ørene og til tider temmelig svært ved at overskue min tid.

Hvornår skulle jeg arbejde og hvornår skulle jeg holde fri - eller hvornår kunne jeg tillade mig at holde fri uden at få dårlig samvittighed?

Men nu håber jeg, at jeg har løst problemet.

Jeg har nemlig skemasat mine værkstedesdage og timer og dermed også mine fridage, for på den måde at overskue det hele lidt mere.

Mit næste punkt bliver formodentlig, at jeg bliver endnu bedre til at sætte tid på de forskellige opgaver, så jeg kan sige hvornår, jeg skal lave hvad og på den måde være mest effektiv.

Men! 

Så langt er jeg altså ikke nået endnu......Et skridt af gangen ik'?

Nyd dagen derude.

Jeg vil smutte tilbage til værkstedet og sy et par lommer og lime lidt for ;)