lørdag den 26. januar 2013

Charmetrolden














Det er ikke så tit han kommer på besøg.... 
Men når han gør, så charmer han seriøst bukserne af os alle sammen.

Ps. Glemte jeg at sige, at Niels skal have en lillebror og et ganske lille øjeblik ;-)

torsdag den 24. januar 2013

En ny stak er klar til at komme ud i verden.






Det lækreste blødeste kalveskind......mmmmm

I kan inden længe finde dem hos Lene Skau i hendes kunsthåndværker butik Grün i Odder.
Håber de vil blive taget vel imod?


onsdag den 23. januar 2013

Konkurrence - Hos Valdemarsro





Efter Ann-Christine's meget fine indlæg i sidste uge og 
de fantastiske tilbagemeldinger på Iphone pungen, blev Ann-Christine og jeg enige om, 
at alle vores læsere da også skal have mulighed for at løbe af med en af de små, lyse lædergoodies.


Så hvis du er en af dem, der også har set dig lidt lun på den, så smut da forbi og deltag.....

Ann-Christine trækker vinderen næste onsdag.
Skal du ikke være med?


mandag den 21. januar 2013

Så skal Mama's lille baby med i byen....



Indtil nu har jeg ikke fået lov til at låne husets lille yndling med mig, når jeg tog nogen stede.
Forklaringen var ganske simpel.
Den havde ikke noget cover - Og jeg er IKKE kendt for at holde særlig godt fast på ting, jeg har i hænderne.
NIKSEN BIKSEN baby! 
Ikke noget surfen uden for hjemmets fire vægge til mig, førend jeg har løst det problem.
Det har jeg nu......

Lækker, helt lys og helt ren 2 mm kernelæder.
Håndskåret og håndsyet.




Jeg går med tanker og lidt forskellige modeller, 
så måske vil I her den næste tid se forskellige variationer over det samme tema.
Bær over med mig ;)




Ps. Hvis du skulle ønske et KS tablet sleeve til din egen tablet, så kig forbi shoppen og se mulighederne.
Jeg indfarver også gerne (mod et lille tillæg), hvis nogen skulle ønske dette ;)

fredag den 18. januar 2013

Man kan have nok så meget imod sne og kulde..... Men!

Den anden aften måtte Nicolas slå fire pæne huller  vores badeværelsesmur?????
Fire huller på størrelse med håndbolde i min fine råt pussede, hvide, rustikke væg.
Og hvorfor?
Såmænd fordi frosten havde sat sig i vandrørene ind til huset.
De rør, som jo ellers lå så godt gemt i væggene....tsk tsk tsk!

Hullerne er nu stoppet med rockwool og venter pænt på at blive muret og pudset op igen 
og jeg har igen fået varmt vand.

Men lad mig sige det sådan - Jeg er IKKE TOSSET med de EXTREME kuldegrader vi holder os lige i øjeblikket.
Jeg kan IKKE lide, at sneen knirker under mine fødder, når jeg går......
Og jeg HADER, at jeg hele tiden bliver forkølet, gør som en søløve og ikke kan smage min mad.
Nej! Jeg er faktisk slet ikke tosset med vinteren......og jeg glæder mig sindssygt meget,
til jeg igen kan høre fuglene kvidre og se erantisserne begynder at titte frem.....

Kom forår!
Kom NU!

But well!
Når det så er sagt,  så kan man altså ikke tage fra det, at det er det afsindig smukt.
Vel!



 




Og så lige til noget helt andet!
Jeg vil lige sige TAK for den fantastiske modtagelse min lille Iphone pung har fået.
Flere bestillinger og en masse fine ord med på vejen.
Skæppe skønt, meget motiverende og slet ikke til at få armene ned over ;)
TAK TAK TAK!
 

torsdag den 17. januar 2013

Hemmelig mission



I dag sender jeg et par af mine lædergoodies afsted på en indtil videre hemmelig mission.
Jeg er har lånt dem ud og ved endnu ikke hvornår de kommer hjem igen, hvad de skal bruges til, eller hvad udfaldet bliver.
Jeg glæder mig bare, håber ALT det bedste og krydser fingrer.
Vil I krydse med?





Ps. Hvis I har lyst til at læse Ann-Christines beskrivelse af min lille nye Iphone pung, så smut forbi hendes BLOG.
Hun skriver simpelthen så fint og så fine ting om den lille yndling ;)


mandag den 14. januar 2013

Iphon 5 + kort


Endelig fik jeg taget et par billeder af min "nye" lille ven, som jeg rent faktisk synes,
at jeg kunne være bekendt at lægge på bloggen og i shoppen.
Jeg har syet et par nye Iphon 5 punge.
Denne gang har jeg ikke valgt at sy den med for af Liberty, som jeg ellers er meget glad for. 
I stedet har jeg valgt noget af det stof, jeg selv har trykt og med det print, jeg selv har tegnet.
Jeg er faktisk blevet svært glad for denne udgave, da den på en eller måde er helt min egen.
Og det er da lidt fedt ik'?







Pungen bliver lagt på shoppen i dag.
Den sælges med en håndsyet keyhanger og pt. kun som CUSTOM ORDER.





De to sidste punge her er på vej ud til et par meget søde og hjælpsomme "damer".
Jeg takker mange gange for hjælpen og for jeres tålmodighed med alle mine spørgsmål.

Ha' en dejlig dag
Kh
Kristine

søndag den 6. januar 2013

Nam Nam....




Der er vist ingen, der er i tvivl om, at en af mine absolut yndlingsbeskæftigelser er at bage???
Selv når jeg er mest presset eller træt, er det altid noget af det, jeg ser frem til og hygger mig mest med.
Det er vel nærmest som en slags meditation for mig.
Det får mig ganske enkelt til at slappe af.

Den anden dag meldt min svigermor, at hun ville tage turen over broen i dag,
bare for at besøge os og for at aflevere de julegaver, vi ikke fik hentet, da Nicolas blev syg.
Det er da sødt og betænksomt ik'?

Og tja... så må kur og minus kulhydrater altså være kur og minus kulhydrater en anden dag.
Da jeg kom hjem fra arbejde i aftes satte jeg over til mine yndlingsboller......mmmmm.
Jeg ved nemlig, at Svigermor plejer at sætte pris på et godt brød ;)

Nu er de klar og jeg sidder bare og hygger og venter på at hun skal komme....

fredag den 4. januar 2013

The Dots in action ;)



Må jeg ikke lade billedet tale  her?


...................................


Jeg skal arbejde de næste fire dage - hen over weekenden!
Det er altså bare altid lige lidt "hårdere" at skulle arbejde, når alle andre har fri.
Lige lidt sværere at slippe hyggen og lysten til at lav alt mulig andet end lige det.

Mon det nogensinde bliver anderledes?
Mon jeg nogensinde vil føle det anderledes?
Mon jeg nogensinde bliver en af de, som i deres Facebookopdateringer skriver, at "det er SÅ fantastisk at vende tilbage til job og hverdag?"
Mon!
Hmmmmm....
Faktisk går jeg og gør mig en masse tanker om lige netop det i øjeblikket.....Jeg vil jo gerne.

 Mon ikke vi høre mere om det senere?

Ha' en skøn dejlig fredag!

............................................


Ps. Tror faktisk også selv Nicolas er lidt glad for dem..... Ihvertfald havde han ret travlt med at få dem op ;)
PPS. Man skal ALDRIG gå ned på tasker;)

torsdag den 3. januar 2013

Nam nam nam.....Kålrabi????

Jeg hører til dem, der periodevis bliver dødtræt af supermarkedernes dødsyge udvalg af økologiske grøntsager/frugt 
og overgiver mig til Aarstidernes lækre økologiske kasser.
Bemærk at jeg skriver periodevis.
For jeg bliver faktisk også træt af Aarstiderne indimellem.
Det skyldes dog ikke, at deres udvalg er kedeligt, men det faktum, 
at de desværre lidt for ofte ikke har det, der er lovet, når man bestiller.
Alt ære til dem, at de vælger kvalitet og gode produkter frem for at sende noget, som ikke er i tip top orden.
Jeg bliver bare indimellem træt af at vente på noget, glæde mig  og have lagt planer og så kommer det ikke.
Tja! Det siger nok bare mest om mig.

...... Lige i øjeblikket er jeg dog glad for kasserne og for de udfordringer de bringer med sig.
Ved min sidste levering lige før jul fik jeg to stk. kålrabi med i min rodfrugtkasse.
KÅLRABI!!!!
Var det ikke noget man spiste under krigen, eller som min morfar gravede ned i roekulen?
Spiser man det nu og kan man overhovedet få det nu?
Ja! Det kan man..... og så er gode råd jo dyre.

Den anden dag forelagde jeg probematikken for min mor og fluks var vi igang med at finde opskrifter med kålrabi.
Og det var faktisk ikke så svært.
Hele 15 opskrifter alene på Aarstidernes side.
Så kan det jo ikke blive meget lettere og der er ingen undskyldning for ikke at gå igang ;)




Den oprindelige opskrift lød:


kålrabi 

1 spsk olivenolie 

1 håndfuld krydderurter 
1 håndfuld tørrede abrikoser 
2 håndfulde mandler 
porre 
2 tsk brun riseddike  - Jeg havde ikke riseddike og brugte istedet 2 spk. citronsaft - og den blev ligeså fin.


Fregangsmåden er der ikke meget at sige om - Det er simpelthen bare at hakke og slice. 
Og vupti vupti!
Meget lækkert!

I går blev salaten serveret til vores hjemmelavede medisterpølser - 
Men jeg kan lige såvel se den som hovedret måske med lidt æbler og lidt skimmel-eller gedeost?

Hvad skal jeg sige!
Kålrabi er seriøst lækkert, billigt og supernemt at gå til, så det er bestemt ikke sidste gang, det kommer å menuen her i huset.

Nyd dagen!