Mens "drengene" saver og flækker af et godt hjerte og langsomt æder sig ind på den kæmpe bunke træ vi fik leveret i sidste uge,
sidder jeg og plejer mig selv lidt med the og lidt stille håndarbejde inden arbejdet kalder igen.
Det var en hård aften på sygehuset i går.
En hård aften oven på en følelsesladet dag.
Og jeg var totalt busted, da jeg endelig nåede hjem et godt stykke tid senere end vanligt efter en aftenvagt.
Igår var dagen, hvor jeg igen skulle sige farvel til den lille sorte.
Hvor han igen blev sendt ud på nye eventyr og hvor jeg igen stod med bævende hjerte og krydsede fingrer for, at det denne gang var det rigtige.
Vi har brugt den sidste halvanden mdr, fra vi fik ham hjem i ussel stand til nu, på at pleje og fede op og gøre ham pæn igen.
Om jeg forstår, hvordan folk kan have så lidt omtanke.
Et er, at man ikke har forstanden. Men et andet er, at man ikke spørger eller lytter til gode, velmenende råd...tsk tsk tsk.
Så hellere opgive og lade stå til.
Men nu er han efterhånden fin igen og nu har vi fundet en sød, seriøs og dygtig familie til ham.
Så nu krydser jeg fingerer og håber for en strålende fremtid for Jaro.
Kryds fingrer med mig ik'?
Og ha' en dejlig søndag alle sammen........
