tirsdag den 6. april 2010

Stadig på pindene....

Men det rykker......langsomt 

Jeg er igang i nogle lidt andre farver, men stadig lige lækker.



Jeg har købt garnet hos Wilferts.
Super lækkert, blødt og lækre varme farver 
(men til lidt flere penge end håbet ).

Hvis nogen skulle blive inspireret:

Poncho i striber

Strik sæsonens helt uundværlige poncho.
25. jan - Af Stine Johansen - Foto: Jacqueline Fluri
Str.: Onesize, dame.
Mål: Længde midtfor fra halsudskæring til spids: ca. 67 cm.
Garn: Oporto, 2 bundter koksgrå og 1 bundt i hver af farverne koral, laks, oliven, beige, mint, orange og råhvid fra Wilfert's.
Kvalitet: 100 % uld. 100 g = ca. 60 meter.
Pinde: Rundp nr. 12 (80 cm).
Hæklenål: Nr. 10.
Strikkefasthed: 8 m i glat på p nr. 12 = 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Bemærk: Ponchoen strikkes således, at der strikkes med én farve ad gangen. Ved farveskift samles masker op langs enderne af den stribe, som netop er blevet strikket, mens maskerne fra samme stribe er i hvile.

Slå 27 m op med koksgrå på rundp nr. 12. Strik 7 p glat, beg med vr-pinden. Sæt maskerne på en hjælpetråd. Med koralfarve samles først 5 m op langs enden af den koksgrå strikkede stribe, herefter slås 27 m op, og der sluttes af med at samle 5 m op langs den anden ende af den koksgrå stribe. Strik 7 p glat, beg med vr-pinden. Sæt maskerne fra den koralfarvede stribe på hjælpetråd. * Saml 5 m op langs enden af den stribe, som netop er blevet strikket. Herefter strikkes m fra hjælpetråden fra den forrige stribe over på rundp, og til slut samles nye 5 m op langs den anden ende af den stribe, som netop er blevet strikket. Der strikkes 7 p glat, beg med vr-pinden *, gentag fra * til *, til der i alt er strikket 14 striber (= 7 striber i hver side). Efter den koralfarvede stribe strikkes en laksefarvet, oliven, beige, koksgrå, mint, råhvid, orange, laksefarvet, oliven, beige, koral og koksgrå stribe. Bemærk! På den næstsidste og sidste stribe lukkes alle maskerne af i vr fra vr-siden.

Montering: Hæft alle ender. Med hæklenål nr. 10 og koksgrå hækles hele vejen rundt langs halskanten 1 omg fm og derefter 1 omg krebsemasker (= fm hæklet fra venstre mod højre).
Damp arb forsigtigt igennem. Hvis kanterne forneden ruller, kan de lægges i pres under et par tunge bøger eller lign.
 
Opskriften er hentet på "Hendes verden", hvor den er til fri afbenyttelse.

3 kommentarer:

  1. Uhh, den er lækker! Hvad måtte du slippe for garnet?

    SvarSlet
  2. Nu har jeg regnet prisen ud. :-O

    SvarSlet
  3. Heysa!

    Jeg har brugt lidt af den håndfarvede garn også. Derfor min lidt (synes jeg) dyre pris.

    SvarSlet