Viser opslag med etiketten Koldhævede boller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Koldhævede boller. Vis alle opslag

søndag den 6. januar 2013

Nam Nam....




Der er vist ingen, der er i tvivl om, at en af mine absolut yndlingsbeskæftigelser er at bage???
Selv når jeg er mest presset eller træt, er det altid noget af det, jeg ser frem til og hygger mig mest med.
Det er vel nærmest som en slags meditation for mig.
Det får mig ganske enkelt til at slappe af.

Den anden dag meldt min svigermor, at hun ville tage turen over broen i dag,
bare for at besøge os og for at aflevere de julegaver, vi ikke fik hentet, da Nicolas blev syg.
Det er da sødt og betænksomt ik'?

Og tja... så må kur og minus kulhydrater altså være kur og minus kulhydrater en anden dag.
Da jeg kom hjem fra arbejde i aftes satte jeg over til mine yndlingsboller......mmmmm.
Jeg ved nemlig, at Svigermor plejer at sætte pris på et godt brød ;)

Nu er de klar og jeg sidder bare og hygger og venter på at hun skal komme....

fredag den 26. november 2010

Jeg rør den helst ikke med fingrene.....

De er på bordet til morgen, formiddag, frokost, eftermiddag, aften og sågar til nattetid.
Mine koldhævede boller.
Og jeg er efterhånden blevet spurgt om opskriften et utal af gange.

Så nu vil jeg inspireret af Stella og hendes opskrift - faneblad prøve at gengive den så nøjagtig som mulig.
Det er lidt svært, for mine kriterier er ikke mål og vægt, men konsistens og ingredienser.
Og så skal den bare klæbe så meget på fingrene, at man bestemt ikke har lyst til at røre ved den.....


30 boller af pæn størrelse;

-1 ltr koldt vand
-10 g. gær, som oprøres i vandet

-ca 2 dl. youghurt, A38, creme fraice eller hvilket surmælksprodukt du nu har
-ca 1/2 - 1dl olie - hvilken en du lyster

-2 store revede kartofler - jeg skræller dem ikke.
-2  store spkf. salt.
-Kerner efter lyst og smag. Jeg bruger græskar, solsikke, hørfrø, og sesam i ca. lige store mængder (ca. 1/2 dl af hver).

-Og så kommer vi til melet.....hmmmmm. Som sagt! Den skal være godt fugtig, så prøv jer frem.
Jeg bruger: Hvede, Durum og groft rugmel i forholdet 1:1:1
Og vil tro, at jeg alt i alt bruger 1,5 kg. Men igen PRØV!

Så er det ælte, ælte, ælte tid...... og så i køleskabet eller på terrassen natten over.

Næste morgen er det bare at sætte klatter på en plade,
lade dem hæve en times tid 
pensle dem med æg og drysse med alt det du lyster.
Til sidst smider du dem i en  forvarmet ovn på 200 grader, giver dem ca. 25 minutter elelr til de er gyldne og lækre.....

Og vupti vupti vupti er mange dages boller klar og parate.
MUMS og velbekommen ;)

Ha' en dejlig da i sneen.
Jeg har fri i dag og skal på værkstedet.
Der skal jo vælges en gave til Pakkekalenderen.....



ps...... For de som skulle have hang til hjemmelavet medister eller andre af mine tidligere kogekunstner, så er fanen OPSKRIFTER opdateret. Kig selv ;)