Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag

onsdag den 6. februar 2013

Et kreativt dukkehjem



Hjemmet er vores hule.
Vores sted at koble fra og en af vores trygge rammer.
Vores personlige rum.
Siges det.....
Kigger man i dagens boligblade kan jeg indimellem godt blive i tvivl om det personlige og om det hyggelige.
Tidens trend er rene linjer, nordisk enkelthed og kobber, plastic og keramik i enkle designs.
Ikke mange krummelurer eller megen hygge.
Indimellem når jeg får lidt klaustrofobi af min egen hule, kan jeg godt længes og drømme mig hen mod mere enkelthed og lettere rengøring osv osv.
Men jeg ved også, at jeg med garanti ikke ville kunne holde stilen ret længe.
Min hjerne er simpelthen for kringlet og mine gener for meget kræmmer.
Jeg er en samler og en bytter.



I dag har jeg været på besøg  i et hjem, som jeg beundrer utrolig meget.
For dets kulturelle indslag, modige sammensætninger og farvemix og for den gennemgående lækre stil.
Her er PANG på.
Ingen rene linjer eller nordisk minimalisme.
Her leves, arbejdes, tænkes tanker og lægges planer...... Og man kan mærke det!
Jeg elsker det!
Hvis I vil vide lidt mere om hvem, der gemmer sig bag billederne, skal i smutte herind.







søndag den 6. januar 2013

Nam Nam....




Der er vist ingen, der er i tvivl om, at en af mine absolut yndlingsbeskæftigelser er at bage???
Selv når jeg er mest presset eller træt, er det altid noget af det, jeg ser frem til og hygger mig mest med.
Det er vel nærmest som en slags meditation for mig.
Det får mig ganske enkelt til at slappe af.

Den anden dag meldt min svigermor, at hun ville tage turen over broen i dag,
bare for at besøge os og for at aflevere de julegaver, vi ikke fik hentet, da Nicolas blev syg.
Det er da sødt og betænksomt ik'?

Og tja... så må kur og minus kulhydrater altså være kur og minus kulhydrater en anden dag.
Da jeg kom hjem fra arbejde i aftes satte jeg over til mine yndlingsboller......mmmmm.
Jeg ved nemlig, at Svigermor plejer at sætte pris på et godt brød ;)

Nu er de klar og jeg sidder bare og hygger og venter på at hun skal komme....

søndag den 30. december 2012

Berlin - Billedespam

Sidste efterår var Nicolas og jeg i Berlin for første gang.
Den gang boede vi i Charlottenburg og var som førstegangs besøgende i byen ikke specielt velinformerede.
Vi tog det hele lidt for bogstaveligt.
Tiergarten, Brandenburg og Tor osv ov.... Lidt for turistet, lidt for kommercielt og lidt for meget kedelig by til mig.

Men lige her før jul, var vi afsted igen.
Denne gang havde vi lejet en lejlighed i Prenzlauer Berg gennem Nicolas' arbejde og nu er jeg officielt forelsket i Berlin.
Vi havde denne gang ikke andet mål end at hygge os, dase, slappe af, shoppe, spise og nyde hinanden.
Jeg var stadig lidt småsløj, da vi tog afsted, så denne gang blev gåturene knapt så lange og vi benyttede os ofte af Berlins særdeles effektive offentlige transport system. 
Sporvogne, busser og undergrund i en store velfungerende pærevælling.
I LIKE!
Super let at finde ud af, selv for et par super landnørder som os.

Vi slentrede rundt i de hyggeligste gader med skæve sjove butikker.
Vintage, økologi, skæve, rusikke cafér og lækre delikatesser på  stribe.
























Nicolas havde besluttet sig for, at jeg selv måtte vælge min julegave på turen og havde givet mig et beløb at lege med.
SERIØST! 
Jeg er IKKE vant til på den måde at have et beløb til  bare at shoppe for, så i første øjeblik omgang, var jeg faktisk lidt rådvild.....
MEN! 
Det skulle hurtig ændre sig.
Jeg har nemlig rigtig længe gået og sukket efter et par sæt undertøj fra Princess Tam Tam og da vi først fandt den i Neue Schönberger Strasse, var det lige pludselig ikke svært at finde på noget at bruge pengene til.
Tror faktisk, at jeg har fundet MIN shoppegade for livet..... Hold  da op!
Butikkerne på stribe..... Den ene mere lækker end den anden.
Resultatet blev da også, at jeg fik shoppet så meget undertøj, at jeg havde passeret butikkens magiske grænse for at få en gratis BH med i købet ;) 
Jo tak!
I samme gade fandt jeg også to fantastiske silkekjoler fra det franske mærke Sessún.
Jeg kunne have købt hele butikken!
Lækre snit, farver og mønstre....mmmmm
Skal jeg sige noget negativt, er det, at de tager det med fransk og petit meget bogstaveligt.
Normalt føler jeg mig ikke som en kæmpe stor pige.
Men her var deres største størrelse Large og den er altså ikke helt vildt stor.
Motivation til 2013 kuren - Så jeg kan passe mere af deres fantastiske tøj!

Nå well!
Det blev vist en længere historie og en god gang billedespam.
Men med den historie i mente, ved både Nicolas og jeg nu, at det bestemt ikke er sidste gang, vi besøger Berlin.
Om i hvert fald ikke for andet, så for at få verdens absolut bedste kebab.
Lækker ser den ud?
Og er du vegetar, kan man faktisk også vælge en variant med ristede rodfrugter - se se!



København gå hjem og læg dig - Her har vi en by, som ikke tager sig selv så forbandet højtideligt.
My kind of city!





torsdag den 27. december 2012

Braklagt.....



Er du da vimmer mand!
Bortset fra mine videomarathons i gymnasiet med tøserne, har jeg aldrig prøvet noget lignende.

Igår lå Nicolas for anden dag i træk død som en sild.
Slået ud af noget der lignede influenzasymtomer, men som jeg snarer tror, 
er hans vanlige "nu klapper jeg sammen mode".
Fuldstændig sammenkrøbet i sengen og med momentvise højlydte støn, som eneste livstegn.
Det er så typisk for ham. 
Han knokler løs i hverdagen, for så at klappe fuldstændig sammen, 
når vi når ferie eller sammenhængende fridage.
Enten er det lungebetændelse, voldsom forkølelse, eller som denne gang, 
det hele i en stor pærevælling.....tsk tsk tsk
Denne gang var vi dog så heldige, at vi nåede både Berlin og juleaften, førend gassen gik af ballonen....
Thank You Lord!

(Det vågne øje vil nok lure spritflasken på bordet -og ja! jeg er lidt hysterisk! )

Men men! 
Det jeg egentlig kom fra, var videomarathons......
For igår slog jeg mig allerede tidligt på dagen ned sammen med Nicolas.
Træt oven på julen og på et par arbejdsdage, mens alle andre hyggede, trængte jeg.
Og seriøst!
Jeg tror jeg nåede at se fire hele film og vel en enkelt eller to halve..... Hyggeligt!

Men for syv sytten da, ens legme har ikke godt af sådan en omgang.
Jeg føler mig slidt og gammel som en krage i modvind i dag.....
Så sidder du inde med verdens bedste restitutionsråd modtages dette derfor kyshånd  ;)
MEN!! 
Jeg er ikke til faste- eller udrenselseskure, alt andet ;)


lørdag den 1. december 2012

Fra alle os til alle jer.....





(shopperen på billedet her, er den samme, man lige aner bunden af på det øverste billede )





Nu er det jul - eller det er i hvertfald den 1. december.
Og for første gang i mange år, er jeg faktisk allerede så småt begyndt at komme i julehumør.
Jeg har allerede købt flere stykker ny julepynt og har allerede tænkt i flere gaver.
Faktisk er det vel sådan for mange af os, der sidder her bag skærmen, at vi ofte er ude i meget god tid med gaverne.
Både fordi vi selv ofte laver dem, men også fordi vi synes, at det er fedt at give gaver til andre ik'?

For mig er julen ikke bare d. 24. Faktisk er den i lige så høj grad tiden op til.
Jeg elsker nemlig at hygge og at hygges om.
Jeg elsker at glæde andre og at blive glædeligt overrasket.
Og jeg ELSKER mørket, brændeovnen, alle stearinlysene og lyskæderne som juletiden og de kolde dage bringer.
............
I dag er det derfor vores tur til at glæde og til at give og en af jeres tur til at modtage og glædes.
I dag udlodder vi nemlig en dejlig hyggepakke til en af jer, der har lyst til at lege med i endnu en give away her i december..
Vinderen trækkes d. 24 december inden jeg smutter på arbejde.

Og det man kan vinde:
Et lille potpurri af mine læder/skindgoodies, samt en af Marianns (Going Danish) dejlige nye illustrationer (den på billedet).
Tak til den sødeste Mariann, fordi hun vil være med ;)

Reglerne er som følger:

1 lod for en kommentar i feltet herunder.
2 lodder for en kommentar og for at være fast læser.
3 lodder for en kommentar, for at være fast læser og for en spot i sidespalten på jeres blog.
4 lodder for en kommentar, for at være fast læser, for en spot i sidespalten på jeres blog og for et indlæg om min jule give away.

Alle er velkomne, men HUSK at skrive tydeligt navn, email i kommentaren og hvor mange lodder , du byder ind med.

Med ønsket om den sødeste juletid.....
Kærlige hilsner
Kristine & Marinn

onsdag den 24. oktober 2012

Træt før gæsterne kommer.....



Jeg har puslet rundt hele dagen.
Ryddet op, gjort rent og bagt og bagt..... og bagt!

Jeg havde nemlig Happy B-dag den anden dag, men var ikke hjemme og skal derfor først fejres lidt i aften ;)
( I får senere et par billeder, som fortæller, hvor og hvorfor jeg ikke var hjemme i søndags ;)   )

Jeg ved ikke hvordan I andre har det.
Men jeg blev 37 denne gang og lige meget hvor meget jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg snart burde være vokset fra det der med gaver og at blive fejret, så virker det bare ikke.
Jeg er som et lille barn.
Jeg kan gå med en hel lille knude i mave, så meget kan jeg glæde mig og jeg kan boble fuldstændig over af glæde, når nogen overrasker mig.
Hvornår sker det?
Hvornår vokser jeg fra det?

I aften har jeg inviteret på kagebord.








  • Lag på lag på lag kage  med hjemmebagte lagkagebunde, romstænkede makroner i flødeskum, hindbærmousse, og chokoladeganach. På kanterne har jeg ladet mig inspirere ad Christian fra "Den store bagedyst" og sat fine knækkede marangsstænger ;)
  • Gode gammeldags fødselsdagsboller (Et ønske fra Nicolas  - Hvis nu ikke han kan lide kagerne????)
  • Små fine citrontærter - Ush! Hvor de er hyggelige at lave. Måske fordi de er små og fint    pyntede?Eller bare fordi cremen smager helt forbasket godt?
  • Et overflødighedshorn af en fuldfed chokoladekage med rigeligt ganach og kokosflager.
  • Og endelig min nu endeligt (efter utallige forsøg) optimale stærke ingefærssmåkage. HAPS!

Egentlig havde jeg forestillet mig, at vi skulle have varm cacao,  som det jo hedder sig til en fødselsdag.
Men jeg blev enig med mig selv om, at folk ganske enkelt ville ende med at gå herfra med en u manerlig dårlig mave og kvalme, hvis jeg valgte det.
Så kaffe og the bliver det.

Nu er det bare at vente..... Jeg glæder mig ;)