Viser opslag med etiketten Nicolas. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nicolas. Vis alle opslag

mandag den 28. januar 2013

DOT's in shop





Endelig var det weekend og endelig er jeg begyndt at komme lidt ovenpå igen.
Det har skisme været en af de lidt sejere forkølelser, jeg har haft denne gang.
Den har siddet godt fast.

Men weekend! 
Det var det vi kom fra.
Normalt er weekend = med kæreste tid og hygge her i huset.
Men i denne weekend er det bare ikke meget, jeg har set til Nicolas.
Jeg var nemlig så letsindig, at jeg tidligere på ugen spurgte, 
om ikke han nok ville være sød at lave lidt DOT'ter, 
jeg kunne prøve at lægge på webshoppen.
Egentlig havde jeg troet, at han havde trukket på det og endt med at sige nej.
Jeg ved nemlig, at Nicolas synes at det er aller sjovest at lave al ting første gang og så knapt så sjovt, 
hvis det  bliver en genganger.
Så jeg havde kun håbet - IKKE troet.
Men altså! 
Det virker til at det her trædrejebænk-noget er gået lidt under huden på ham.
I hvertfald sagden han uden tøven ja.
Og jeg så ham stort set ikke hele den weekend.......







Nu er det hverdag igen og Nicolas er taget på arbejde.
Jeg skal først begynde igen onsdag, så jeg har lidt tid til at dele resultatet af hans arbejdsweekend med jer.
Jeg er ALTSÅ helt forelsket.
Det er små individuelle skønheder - sammen og hver for sig!
Skåret, drejet, pudset, poleret og oliebehandlet - Alt i hånden og enkeltvis.
I træsorter som Masurbirk, Eg og kirsebær er resultaterne vidt forskellige og helt fantastiske.

Jeg har lagt 10 sæt på SHOPPEN.
Kig forbi, hvis du skulle have lyst til din helt egen unikke pynt til væggen.



Forøvrigt kan jeg fortælle, at der for fremtiden vil være gratis fragt, ved bestillinger over 1000,-  
Og at alle bestillinger over 750,- bliver sendt som pakke. 
Hvis du køber for under 750,- og alligevel ønsker at få sendt som pakke, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig, så skal jeg sørge for det.
Når noget bliver sendt som pakke, er der inkluderet en forsikring for pakkens indhold og man får et Track and trace nummer.
Den forsikring har man ikke, hvis man vælger at få sendt som brev og bliver brevet væk i posten, er der intet, der dækker.
Jeg har desværre oplevet dette et par gange, deraf dette tiltag.
Håber I har forståelse?


Ha' en fin fin dag!
kh
Kristine




fredag den 4. januar 2013

The Dots in action ;)



Må jeg ikke lade billedet tale  her?


...................................


Jeg skal arbejde de næste fire dage - hen over weekenden!
Det er altså bare altid lige lidt "hårdere" at skulle arbejde, når alle andre har fri.
Lige lidt sværere at slippe hyggen og lysten til at lav alt mulig andet end lige det.

Mon det nogensinde bliver anderledes?
Mon jeg nogensinde vil føle det anderledes?
Mon jeg nogensinde bliver en af de, som i deres Facebookopdateringer skriver, at "det er SÅ fantastisk at vende tilbage til job og hverdag?"
Mon!
Hmmmmm....
Faktisk går jeg og gør mig en masse tanker om lige netop det i øjeblikket.....Jeg vil jo gerne.

 Mon ikke vi høre mere om det senere?

Ha' en skøn dejlig fredag!

............................................


Ps. Tror faktisk også selv Nicolas er lidt glad for dem..... Ihvertfald havde han ret travlt med at få dem op ;)
PPS. Man skal ALDRIG gå ned på tasker;)

onsdag den 2. januar 2013

Klar Parat .....

Sådan da!
Velkommen til 2013.
Så skal der bare nørkles lidt med placeringerne, bores et par huller og placeres et par ravpluks
Så skulle den være i vinkel.




Jeg glæder mig!
Glæder mig til den nye knagevæg.
Men i særdeleshed til at byde 2013 velkommen i selskab med jer.
Til at skabe nyt 
og 
til de nye spændende udfordringer og oplevelser det må bringe.

Ha' en rigtig hyggelig aften ;)
kh
Kristine

mandag den 31. december 2012

Min stjerne - Og godt nytår!

Der er vist efterhånden ingen, som er i tvivl om, at jeg synes at Nicolas er lidt af en stjerne???
Tilbage i tiden har han lavet de mest fantastiske ting.....
Bare fordi jeg lige havde set mig lun på et eller andet ;)


Først var det bobbelbordet,
så var det kniven
og skålen





  

Og nu de allestedsværende Dot knager - Men bare i en, synes jeg, meget lækrere rustik udgave af lige det træ, han havde liggende.




Dotterne her er lavet af gamle egestolper fra min søster hus - Stolper de ville smide ud, da de renoverede huset, men som Nicolas fangede inden de nåede genbrugspladsen.
SERIØST!

I skrivende stund er han gået igang med monsterDOTTEN.
Ca 20 cm i kirsebærtræ - Håber det kan lade sig gøre.........

Svaret får vi nok først i det nye år, da vi så småt også er gået igang med Nytårsmenuen.
Vi skal byde det nye år velkommen i selskab med min søster, 
Thomas hendes mand og ikke mindst banditten over alle. 
Lille Niller!

Ha' et fantastisk Nytår!
Tusinde tak for opbakning, support, engagement og søde ord i det forgangne år år.
Det betyder ALT!
Kærlig hilsen
Kristine



søndag den 30. december 2012

Berlin - Billedespam

Sidste efterår var Nicolas og jeg i Berlin for første gang.
Den gang boede vi i Charlottenburg og var som førstegangs besøgende i byen ikke specielt velinformerede.
Vi tog det hele lidt for bogstaveligt.
Tiergarten, Brandenburg og Tor osv ov.... Lidt for turistet, lidt for kommercielt og lidt for meget kedelig by til mig.

Men lige her før jul, var vi afsted igen.
Denne gang havde vi lejet en lejlighed i Prenzlauer Berg gennem Nicolas' arbejde og nu er jeg officielt forelsket i Berlin.
Vi havde denne gang ikke andet mål end at hygge os, dase, slappe af, shoppe, spise og nyde hinanden.
Jeg var stadig lidt småsløj, da vi tog afsted, så denne gang blev gåturene knapt så lange og vi benyttede os ofte af Berlins særdeles effektive offentlige transport system. 
Sporvogne, busser og undergrund i en store velfungerende pærevælling.
I LIKE!
Super let at finde ud af, selv for et par super landnørder som os.

Vi slentrede rundt i de hyggeligste gader med skæve sjove butikker.
Vintage, økologi, skæve, rusikke cafér og lækre delikatesser på  stribe.
























Nicolas havde besluttet sig for, at jeg selv måtte vælge min julegave på turen og havde givet mig et beløb at lege med.
SERIØST! 
Jeg er IKKE vant til på den måde at have et beløb til  bare at shoppe for, så i første øjeblik omgang, var jeg faktisk lidt rådvild.....
MEN! 
Det skulle hurtig ændre sig.
Jeg har nemlig rigtig længe gået og sukket efter et par sæt undertøj fra Princess Tam Tam og da vi først fandt den i Neue Schönberger Strasse, var det lige pludselig ikke svært at finde på noget at bruge pengene til.
Tror faktisk, at jeg har fundet MIN shoppegade for livet..... Hold  da op!
Butikkerne på stribe..... Den ene mere lækker end den anden.
Resultatet blev da også, at jeg fik shoppet så meget undertøj, at jeg havde passeret butikkens magiske grænse for at få en gratis BH med i købet ;) 
Jo tak!
I samme gade fandt jeg også to fantastiske silkekjoler fra det franske mærke Sessún.
Jeg kunne have købt hele butikken!
Lækre snit, farver og mønstre....mmmmm
Skal jeg sige noget negativt, er det, at de tager det med fransk og petit meget bogstaveligt.
Normalt føler jeg mig ikke som en kæmpe stor pige.
Men her var deres største størrelse Large og den er altså ikke helt vildt stor.
Motivation til 2013 kuren - Så jeg kan passe mere af deres fantastiske tøj!

Nå well!
Det blev vist en længere historie og en god gang billedespam.
Men med den historie i mente, ved både Nicolas og jeg nu, at det bestemt ikke er sidste gang, vi besøger Berlin.
Om i hvert fald ikke for andet, så for at få verdens absolut bedste kebab.
Lækker ser den ud?
Og er du vegetar, kan man faktisk også vælge en variant med ristede rodfrugter - se se!



København gå hjem og læg dig - Her har vi en by, som ikke tager sig selv så forbandet højtideligt.
My kind of city!





torsdag den 2. august 2012

Familiens kunstner







I mine øjne har jeg giftet mig med en kunstner og en formidabel håndværker.
Nævn det håndværksmæssigefelt, hvor han ikke kan fået eller andet fantastisk ud af det,  
hvis du beder ham om det 
og 
giver ham lidt tid til at sætte sig ind i det.
Jeg er endnu ikke stødt ind i det???

Den anden dag fik Nicolas fingrer i en trædrejebænk og i dag står jeg med denne her i hænderne.
Drejet i et helt stykke Masurbirk, Nicolas har haft liggende gennem alle de år, jeg har været med.

Er den ikke bare for lækker?

Ps.Jeg føler mig som den rene amatørnisse ved siden af ham... Hvorfor pokker er han soldat?

torsdag den 19. juli 2012

Yellow x 2 in progress....






I anledning af ferien har jeg fået flittige hænder til min hjælp.
Nicolas er så sød at hjælpe, så jeg også kan få en ferieuge i næste uge uden læder i hænderne.
Dejligt ;)

Inden længe er der tasker på vej til Kine og Marie.
Endnu en gang forsinket,men igen bedre sent end aldrig..... Og jeg takker som vanligt for go' sportsånd og fantastisk tålmodighed ;)


Ps.Begge tasker er lige efter ønske foret med skønt storblomstret stof fra Marimekko.

søndag den 17. juni 2012

Work progresses






I dag er jeg vel nærmest det man i gamle dage kaldet husholderske.
Jeg koger, braser, bager og dækker bord x flere
Jeg varter op.....

Jeg har nemlig folk på arbejde i dag.
Nicolas og hans kammerat Martin har for alvor taget arbejdshandskerne på og er gået i gang med brændebunken.
Vi har jo fortsat en god del kæmpe stammer liggende, 
som endnu mangler at blive savet og kløvet.

Men nu endelig, er de kommet i gang.
Og så må jeg jo heller stå klar med maden og kagerne, når de lyster ......
Det er ikke tit, men når det er, så er de et par sultne banditter ;)
De skal være SÅ velkomne. 
Jeg glæder mig nemlig til brændeskuret atter er fyldt og klar til vinter og hygge.


Meeeen jeg laver jo ikke mad hele tiden .....
Der bliver også plads til projekt lilla, som nu efterhånden (og lang om længe) begynder at tage taskeform.

fredag den 11. maj 2012

Pretty pleeeease


Nicolas har indtil kort før jeg skulle på arbejde plaget mig, om jeg dog ikke nok ville bage kræmmerhuse til ham.
Pretty pretty pleeeeease søde Kris.....

Jeg ved ikke, hvad det er han har med dem.
For mig er de bestemt ikke nogen speciel lækkerbisken.
En hård tynd lagkagebund, med flødeskum og en klat syltetøj..... tja! 
Ham om det.
Næh lad mig nu få en crumble eller en lækker brownie.

Men igen!
Som fatter ønsker, skal han få det ;)
Så mig op med ærmerne og sved på panden for at nå det inden arbejde.....
Men han fik sit ønske opfyldt og jeg fik et sødt smil og at vide at jeg er den sødeste .

Hvad gør man ikke?