Viser opslag med etiketten taske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten taske. Vis alle opslag

tirsdag den 29. januar 2013

Sidste UDSALGS - taske i denne omgang



Så nåede jeg  næsten til vejs ende i mit taske udsalg.

Den sidste taske for nu er naturfarvet  med kort hank.
Den har som de tidligere udsalgstasker aldrig været brugt, 
men har stået som udstillingsmodel i ca. 9 mdr.
Tasken har fået patina og har efterhånden fået den lækre gyldne farve, som kernelæder får med tiden.
Den er syet med sort ,vokset tråd 
og er indvendig foret med et til kernelæderet matchende bomuldsstof fra engelske Liberty.

PRIS: 2550,- + porto

Tasken ligger nu i shoppen  - KIG FORBI ;)


torsdag den 24. januar 2013

En ny stak er klar til at komme ud i verden.






Det lækreste blødeste kalveskind......mmmmm

I kan inden længe finde dem hos Lene Skau i hendes kunsthåndværker butik Grün i Odder.
Håber de vil blive taget vel imod?


søndag den 2. december 2012

Mere taske udsalg.....

Som jeg lovede i går, er der nu et par tasker mere på udsalg her inden jul.

Jeg ved godt, at det ikke er normalt at holde udsalg her lige inden jul.
Men for de der skulle have lyst til at læse lidt mere omkring mine tanker bag, vil jeg henvis hertil.

................................

Også denne gang er der tre tasker på højkant.
Jeg hentede dem fra butikkerne i går og kunne glædeligt overrasket se, 
at de tre mørke, jeg solgte i sidste uge stort set har samme farve, som da jeg leverede dem.
De lyse, som er til salg denne gang er blevet lidt mørkere 
(Dette skyldes at farven ikke dækker lige så godt for den naturlige ændring kernelæderet er udsat for med tiden)
De har stået i kommission i butikkerne ca 1/2 års tid, 
har ikke været brugt, men har fået den første patina.

(Qua lyset har jeg haft lidt svært ved at fange taskernes helt rigtige nuancer. 
Men jeg vil forsøge at beskrive dem så godt som muligt)

Taske # 4
(oprindeligt en gul taske - idag står den mørkere og ligner faktisk billedet ret godt 
- Den ligner lidt den naturfarvede, men med en lidt mere gullig tone)


Taske # 5
Tasken er er ikke indfarvet og fremstår med den patina kernelæder nu får med tiden.


Taske # 6
Tasken er indfarvet rød.
Her har jeg haft lidt svært ved at indfange den egentlige farve.
Den er ikke så "orange", som den ser ud her. Lidt mørkere, men knapt så skarp i tonen, som da den var helt ny.




Taskerne sælges pga ovennævnte til 2550,- + 82,- i porto  (normalpris 4500,-)

.................................................

Taskerne sælges efter FØRST TIL MØLLE princippet.
Skriv dit navn og hvilken taske du ønsker i kommentarfeltet og send mig en mail på Mail: kristine.k.h@gmail.com.
Så sender jeg dig en mail retur med mit kontonr.


Ha' en dejlig dag
kh
Kristine

torsdag den 22. november 2012

Med bævende hjerte & UDSALG!



Det er nu efterhånden to år siden, at jeg solgte min første håndsyede kernelæder taske.
Siden er det gået slag i slag...... 
Jeg har syet et sted mellem 60 og 70 stykker.
Den har været i bladene og på bloggene (over hele verden)
Har stået i designer Zoo og Unika Art og har i det hele taget gjort mig MEGA stolt.

Men! 
Som alle nok har bemærket, har jeg været fraværende den sidste tid (og vil måske også være det lidt fremover - eller måske vil jeg bare komme og gå, som humøret lige er)
Men jeg har tænkt og tænkt og tænkt...... Tænkt, så jeg var ved at få en skrue løs???
For nok så meget en ære det er og har været, at være i visse butikker, 
så er det altså ikke sjovt at arbejde på samlebånd og få en minimal gevinst ud af det.
Dette skal ikke forstås som brok ( for jeg har selv sat mig i situationen)
men mere som en a ha forståelses!!!!!

Trods det, at jeg for noget tid siden satte priserne op ( og alligevel solgte), så er min gevinst på taskerne, når jeg sælger dem til butikker altså forsvindende lille taget alle arbejdstimerne i betragtning.
Jeg er blevet gjort grundigt til grin i kredse, hvor det handler om at skabe en forretning, men har trodsigt forsvaret både mig og mit, med at "penge ikke er alt!".
Men den holder bare ikke i længden. 
Det kan jeg mærke nu.
Det har tæret hårdt på mit drive og min lyst til at fordybe mig og skabe nye ting og det har gjort, at jeg socialt har været en lidt knuget dumling at have med at gøre.
Tanker og bekymringer for fremtiden og for, hvad jeg ønsker den skal bringe for mig, mine og mit.

Så derfor...... ryste ryste skælve skælve, vil jeg bare lige fortælle jer, at jeg pr. 1/1-13 kun sælger mine håndsyede kernelæder tasker fra min egen webshop.
Jeg har opsagt samarbejdet om disse med både Unika Art og designer Zoo, som begge udviser stor forståelse for mit valg.
Nogen vil måske opfatte det som et voldsomt og meget dumt skridt tilbage.
Men for mig, vil det være et befriende skridt, som efter meget tænkning også virker helt logisk.

.............................................

Her op til jul, vil det betyde, at jeg har et par tasker, som jeg sælger her fra bloggen.
De har stået i kommission i butikkerne ca 1/2 års tid, har ikke været brugt, men har fået den første patina
  ( kernelæderet er et naturprodukt og skifter farve med tiden. Det betyder selvfølgelig, at de indfarvede tasker, er lidt anderledes, end de oprindelige billeder, jeg her viser).




Taske # 1.






Taske # 2.




Taske # 3



Taskerne sælges pga ovennævnte til 2550,- + 82,- i porto  (normalpris 4500,-)

.................................................

Taskerne sælges efter FØRST TIL MØLLE princippet.
Skriv dit navn og hvilken taske du ønsker i kommentarfeltet og send mig en mail på Mail: kristine.k.h@gmail.com.
Så sender jeg dig en mail retur med mit kontonr.

Taskerne står fortsat i butikkerne og jeg vil afhente dem løbende.
Men de vil alle tre kunne være fremme inden jul, om nogen ønsker at bruge dem som julegaver ;)


Ha' en dejlig dag
kh
Kristine



torsdag den 1. november 2012

Fra tanken om intet til tanken om alt på få sekunder.....



Indimellem går jeg med tanker om at kaste håndklædet i ringen og bare leve et stille og roligt liv med hverdagssysler og hygge.
At få tid til at bage og lave mad og tid til at gå i haven med Nicolas og tid til at holde huset bare lidt rent og ryddeligt.
Tid til at besøge veninderne og tid til at skabe andre nye, spændende ting.
Tid til alt det, som indimellem halter lidt nu, eller som jeg ihvertfald indimellem har lidt dårlig samvittighed over.

......Skyde en hvid pind efter alle mine nuværende drømme......


Men så får jeg sådan en mail her fra Maria..... Hmmmmmm


"Hei!
Til jul i fjor fikk jeg en slik gul, håndsydd veske som du lager av min samboer (den sto på min ønskeliste). Den ankom i januar en gang tror jeg.
Jeg ville bare fortelle at jeg er fantastisk fornøyd med den nydelige vesken. Den er i daglig bruk og jeg får ofte kommentarer og komplimenter for den.
Nå skal jeg kjøpe meg ny vinterjakke og da leter jeg etter en jakke som passer til vesken:) Den gjør virkelig hele antrekket og jeg føler meg alltid flott når jeg har min gule veske! 
Ønsker deg en god mandag.
Hilsen Maria"



Hvad skal jeg sige?
Det er jo netop derfor jeg laver mine ting.
Fordi de er smukke og fordi de skal glæde andre.
Jeg drømmer om at glæde mange flere....At skabe mange flere drømme.

mandag den 27. august 2012

Sidste taske.

Yes!
Så fik jeg endelig afsluttet den sidste taske i bestillingsrækken.
Og jeg har holdt fri et par dage.
Nu er der små ting og så er jeg ellers fuldstændigt med igen.
Fantastisk og ikke noget jeg har prøvet i laaaaang tid.
De sidste dages "frihed" har betydet, at jeg er kommet ned i et helt andet gear og har haft tid til at lave andre ting, uden at have haft alt for dårlig samvittighed.
Jeg har fået motioneret, bagt og socialiseret lidt mere.

I går fik jeg bl.a bagt de dejligste rabarber-marcipan horn.
Syndige,søde og syrlige....mmmm
Enkle og ligetil, men bestemt ikke noget, man skal begive sig udi, hvis man er fedt eller sukkerforskrækket 
( Hvad jeg jo egentlig burde vær i disse tider..... Men det kører bare ikke helt efter planen ;)    )






Opskrift til 16 stk.

2 1/4 dl kærnemælk (som jeg ikke havde i huset. Jeg brugte halv a38 halv minimælk)
50 g gær
300 g blædt smør
40 g rørsukker
1 stang vanilje
525 g hvedemel

Mælken lunes og gæren røres ud heri.
Smør, sukker og vanilje piskes til en blød masse.
Disse to blandes og melet tilsættes og der røres godt og grundigt til en smidig og blød dej.

Hævetid ca. 15-20 min.

Fyld:

200 g marcipan
150 g sukker
125 g blød smør
200 g rabarber.

Marcipan, sukker og smør piskes til en blød masse.
Rabarberne skylles og skæres i små mundrette stykker.

Når dejen har hævet ca de 20 min rulles den ud til to cirkler af ca 30-40 cm i diameter.
Cirklerne indeles i otte "lagkagestykker".
Fyldet fyldes i og stykkerne rulles til horn, fra den tykke mod den tynde ende.
Lukkes ved at blive lagt på snippen af den tynde ende.
(Jeg trykkede også lige enderne sammen, så jeg var sikker på, at fyldet ikke flød for meget ud).

Hornene efterhæver nu en lille time.
Herefter pensles de med æg og drysses med hakkede hasselnødder og perlesukker eller andet pynt efter smag.

Bages 10 - 12 minutter i forvarmet ovn på 225 grader.

Velbekommen!

Ps! Hvis nogen skulle lyste, er jeg åben for et par taskebestillinger igen inden for den nærmeste fremtid ;)



mandag den 23. juli 2012

Billede spam - Gult kernelæder












To tasker på vej med posten til Kine og Marie i dag.....Enjoy!

torsdag den 19. juli 2012

Yellow x 2 in progress....






I anledning af ferien har jeg fået flittige hænder til min hjælp.
Nicolas er så sød at hjælpe, så jeg også kan få en ferieuge i næste uge uden læder i hænderne.
Dejligt ;)

Inden længe er der tasker på vej til Kine og Marie.
Endnu en gang forsinket,men igen bedre sent end aldrig..... Og jeg takker som vanligt for go' sportsånd og fantastisk tålmodighed ;)


Ps.Begge tasker er lige efter ønske foret med skønt storblomstret stof fra Marimekko.

mandag den 16. juli 2012

Ny large skindshopper






Designet lige til CAPO.
Den er i butikken senere i dag.
Så kig endelig forbi og fornemmelsen af den.
I ved! Papirog billeder har det med at snyde på det groveste og i dette tilfælde yder det slet ikke tasken den kredit den burde have.
Lækker blød natur kernelæder med indfarvet lomme og fine stikninger.

Jeg er glad!

mandag den 25. juni 2012

Nye tider.....



Efter igennem de sidste snart tre år at have blogget under navnet Kjær & Schmeling

har jeg nu besluttet at splitte min blog op i to.
En Til læder og en til ALT det andet.


Oprindelig startede jeg bloggen KS for at have vej til
at dele mine tanker og ideer, min kreativitet og mine gøremål.
 Men efterhånden udviklede den sig til hovedsageligt at fokusere på og omhandle mine KS produkter.
Hvilket jo i og for sig også var fint qua navnet.

Men, men men da jeg jo også har et liv ved siden af KS,
er min Kjær & Schmeling blog efterhånden blevet et lidt roddet misk mask
af lædergoodies, kager, mad, blomster  samt andres design og ideer.

Et udvikling, jeg ikke selv kan lide, da mine produkter herved forsvinder lidt i det hele.


Derfor har jeg nu taget konsekvensen og oprettet denne nye blog

Min nye blog vil være en hyldest til
hverdagen, til livet, til skønheden, til maden, haven og manden i mit liv.
Til mode, design og til alt andet end Kjær & Schmeling
( Okay! Jeg kan ikke garentere, at der ikke kommer et enkelt lille hint, hvid der er nyt at finde derinde )





Jeg håber at I har lyst til at følge mig derinde/herinde ;)

Ha' en fantastisk dag!
kh
Kristine



ps. dagen i dag skal bruges på at farve læder til sådan et her 
og 





til at sy nogle stykker af de her.
Jeg ved, at der er nogen, der venter på dem ;)


Ha' en dejlig dag!
kh
Kristine

fredag den 22. juni 2012

Og vinderen er....




Rikke har ønsket sig den mintgrønne shoppe.

Kære Rikke!
Vil du ikke være sød at sende mig din adresse, 
så skal jeg hurtigst muligt få shopperen afsted til dig, 
og du kan svinge den over skulderen, når du skal ud at nyde solen ;)





Til alle I andre, som har været med og har sendt mig de fineste og sødeste hilsner.
Tusinde, tusinde tak fordi I havde lyst at lege med.
I har givet mig lidt at smile af her i regnen.





Kæmpe KRAM
og ønsket om en fantastisk dag
Kristine


ps. Hvis nogen absolut må eje en af dem så smut forbi shoppen.
Jeg har en liggende i hver farve lige nu ;)

torsdag den 21. juni 2012

Projekt lilla hermed DONE!



Endelig!
Endelig!
Endelig!
Kære Hege! 
I morgene er der en pakke på vej til dig.
Som skrevet tidligere, har den budt på både blod (i noget der ligner spandevis), 
tårer og en masse bøvl undervejs.
Men nu! 
Lykkedes det endelig.
Efter lidt læderbalsam og lidt voks til lynlåsen, er den klar til post DK i morgen.

Håber den er, som du ønsker det?
Lilla og med lækkert Libertyfor i samme nuance.


Ha' en dejlig dag!
kh
Kristine


Ps. Med tiden vil denne taske gå fra at være lilla til en smuk lidt lysere auberginefarvet. 
Netop som Hege ønsker.
p.p.s. Glæder mig til at trække denne her i aften ;) ( bare lige for at være irriterende og for at nævne det en sidste gang.... ehehe)

onsdag den 20. juni 2012

Bare lige..........



For at minde om, at de her altså trækkes i morgenaften.
Og at lykkens pamjulefis er min søster (som har fødselsdag) ;)
I kan nå at deltage og skrive jer på lige til kl. 18 0 dut.

Ha' en dejlig dag!
kh
Kristine