Det er længe længe siden nogen har hørt fra mig.... isoleret fra omverdenen og i min egen lille verden, fristes man til at tro.
Men jeg er her altså endnu ;)
Jeg skrev for nogle dage siden på min
facebookprofil, at et personligt projekt fyldte en del af min tid for øjeblikket.
Og det er så sandt, som det er sagt.
Mit personlige projekt, eller "Mein Kampf", som jeg næsten fristes til at kalde det afspejles ganske fint i dette billede
Et nydeligt indtil nu resultat, når jeg selv skal sige det ;)
Men når det så er sagt, kan jeg godt stoppe piben og flagene tilbage i skabet. For der er lang vej endnu.
Jeg har sat mig et mål og jeg ræser mod det.
Ikke med skyklapper for øjnene og bestemt ikke uden små bump på vejen, som I også kan se. Men alligevel på den rette vej.
Det er hårdt at bevare fokus og hele tiden tænke i mad og motion.
Men det er godt for min krop, så hva fan???
Noget måtte gøres ....
Well!
Det skal så lige siges, at vægten ikke fylder ALT trods alt.
Så lidt kreativitet bliver der altså også plads til.
Og dog!
For så sent som igår - midt i tre bestillinger svigtede min symaskine mig på det groveste.
Pludselig begyndte nålen at springe fra side til side, lavede lykker på undertråden og endte med at sætte sig fast i maskinen x rigtig mange.
Damn! Hverken min minimale maskinelle viden eller Nicolas's tekniske sans kunne redde os ud af suppedasen.
Så hvad nu?
Er symaskinens dage talt, eller skal jeg give den endnu en chance hos mekanikeren? (sidst kostede det den nette sum af 2000,- - og det er ikke meget mere end et halvt år siden).
Jeg er grædefærdig og har måtte skrive rundt til pigerne, som venter på tasker, og forklaret dem om problemet.
SUUUUUURT!
Ps. til dette indlæg - har luftet for Nicolas, at jeg muuuuligvis snart må begynde at kigge mig omkring efter en rigtig læder/industrimaskine. En som kun kan sy ligeud. Ikke noget pjank og pjat. En rigtig arbejdshest.
Nogen som kender nogen?
A propos vægttabet, så har jeg jo undervejs sat mig et par mål:
Første mål skulle indfries inden min fødselsdag. Og hvis det gjorde, så vankede der massivt kagebord.....Jeg lover jer, at der var kager ;)
Næste mål er sat til d. 5 december - og så er der kager igen igen - Det lover jeg jer også.
Men inden da har jeg aftalt med Nicolas, at ved 67, så vil jeg gerne have lov til at komme med i klatreklubben.
Nu spørger I nok, hvorfor jeg dog ikke bare gør det nu og så får den motion med? Det skal jeg sige jer...... Har I måske nogen sinde været i en klatreklub og set de myg/stankelben, der klatrer rundt på væggene sådanne steder?
Nope!
Der skal jeg seriøst ikke have noget af at svinge skinkerne førend de er knapt så volumniøse.
Bare en anelse selvkritisk har man dog lov til at være.
Og skal jeg klatre, så skal jeg dævlen dulme også vise dem at jeg kan mosle mig op af et par vægge.
Som barn var jeg jo den rene spiderman....... Så mon ikke??????
Hey! Forøvrigt!
Rart at være tilbage.
Lad der ikke gå så længe en anden gang ;)
PPS.
Inden længe smutter jeg og gemalen et par dage til Berlin for første gang.
Fortæl fortæl......Er der noget, som vi bare ikke må gå glip af?
Vi er til kager, mad, lopper, HYGGE, travesko, lettere shopping osv osv osv
PPPS:
Har da forøvrigt også fået en ny forhandler -
AneBane i Odense vil inden længe have en samling af mine mest kendte keramikknap armbånd på hylderne (og forøvrigt også Marianns illustrationer på væggenen ;) )
Totalt lækker lille forretning med lækkert designet tøj. Indtil flere krationer, som når vægttabet er i hus, helt sikkert skal udgøre en del af garderoben MUMS!
