Viser opslag med etiketten kernelæder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kernelæder. Vis alle opslag

fredag den 15. marts 2013

Ny forklædning



Det er snart et halvt år siden, at jeg syede den første af denne model.
Den første som blev min egen.
I dag er den godt brugt, med en stor fedtplet på siden og med den patina ægte uforarbejdet skind nu får.
Den er SÅ lækker og jeg har båret den med glæde siden den første dag.





Her for nylig blev et tid for at sy den op i en ny farve - Eller  farve og farve???
Den er syet op i helt ren og lys kernelæder.
Kerne læder med de skrab, småsår og farvenuancer, som naturen nu vælger at give det enkelte dyr.
Jeg synes den er blevet MEGA lækker ;-)

For nu er det min udstillingsmodel - når jeg nu enkelte gange kommer ud i butikkerne og får vist lidt frem.

Men desværre er det med butikkerne ikke noget der forekommer tit nok lige i øjeblikket.
Jeg har travlt på arbejdet og prøver at få hevet lidt ekstravager hjem, 
så jeg kan skrabe lidt penge sammen.
Jeg arbejder nemlig på, at kunne tage en to måneders friperiode i efteråret, 
hvor jeg kan hellige mig læderet og komme lidt ud med det.
Men altså! 
Det kræver overskud og ekstra arbejde nu......

Men men men anyway! 
Tag vel imod min nye lille ven ;-)



tirsdag den 29. januar 2013

Sidste UDSALGS - taske i denne omgang



Så nåede jeg  næsten til vejs ende i mit taske udsalg.

Den sidste taske for nu er naturfarvet  med kort hank.
Den har som de tidligere udsalgstasker aldrig været brugt, 
men har stået som udstillingsmodel i ca. 9 mdr.
Tasken har fået patina og har efterhånden fået den lækre gyldne farve, som kernelæder får med tiden.
Den er syet med sort ,vokset tråd 
og er indvendig foret med et til kernelæderet matchende bomuldsstof fra engelske Liberty.

PRIS: 2550,- + porto

Tasken ligger nu i shoppen  - KIG FORBI ;)


onsdag den 23. januar 2013

Konkurrence - Hos Valdemarsro





Efter Ann-Christine's meget fine indlæg i sidste uge og 
de fantastiske tilbagemeldinger på Iphone pungen, blev Ann-Christine og jeg enige om, 
at alle vores læsere da også skal have mulighed for at løbe af med en af de små, lyse lædergoodies.


Så hvis du er en af dem, der også har set dig lidt lun på den, så smut da forbi og deltag.....

Ann-Christine trækker vinderen næste onsdag.
Skal du ikke være med?


mandag den 21. januar 2013

Så skal Mama's lille baby med i byen....



Indtil nu har jeg ikke fået lov til at låne husets lille yndling med mig, når jeg tog nogen stede.
Forklaringen var ganske simpel.
Den havde ikke noget cover - Og jeg er IKKE kendt for at holde særlig godt fast på ting, jeg har i hænderne.
Så NIKSEN BIKSEN baby! 
Ikke noget surfen uden for hjemmets fire vægge til mig, førend jeg har løst det problem.
Det har jeg nu......

Lækker, helt lys og helt ren 2 mm kernelæder.
Håndskåret og håndsyet.




Jeg går med tanker og lidt forskellige modeller, 
så måske vil I her den næste tid se forskellige variationer over det samme tema.
Bær over med mig ;)




Ps. Hvis du skulle ønske et KS tablet sleeve til din egen tablet, så kig forbi shoppen og se mulighederne.
Jeg indfarver også gerne (mod et lille tillæg), hvis nogen skulle ønske dette ;)

torsdag den 17. januar 2013

Hemmelig mission



I dag sender jeg et par af mine lædergoodies afsted på en indtil videre hemmelig mission.
Jeg er har lånt dem ud og ved endnu ikke hvornår de kommer hjem igen, hvad de skal bruges til, eller hvad udfaldet bliver.
Jeg glæder mig bare, håber ALT det bedste og krydser fingrer.
Vil I krydse med?





Ps. Hvis I har lyst til at læse Ann-Christines beskrivelse af min lille nye Iphone pung, så smut forbi hendes BLOG.
Hun skriver simpelthen så fint og så fine ting om den lille yndling ;)


søndag den 2. december 2012

Mere taske udsalg.....

Som jeg lovede i går, er der nu et par tasker mere på udsalg her inden jul.

Jeg ved godt, at det ikke er normalt at holde udsalg her lige inden jul.
Men for de der skulle have lyst til at læse lidt mere omkring mine tanker bag, vil jeg henvis hertil.

................................

Også denne gang er der tre tasker på højkant.
Jeg hentede dem fra butikkerne i går og kunne glædeligt overrasket se, 
at de tre mørke, jeg solgte i sidste uge stort set har samme farve, som da jeg leverede dem.
De lyse, som er til salg denne gang er blevet lidt mørkere 
(Dette skyldes at farven ikke dækker lige så godt for den naturlige ændring kernelæderet er udsat for med tiden)
De har stået i kommission i butikkerne ca 1/2 års tid, 
har ikke været brugt, men har fået den første patina.

(Qua lyset har jeg haft lidt svært ved at fange taskernes helt rigtige nuancer. 
Men jeg vil forsøge at beskrive dem så godt som muligt)

Taske # 4
(oprindeligt en gul taske - idag står den mørkere og ligner faktisk billedet ret godt 
- Den ligner lidt den naturfarvede, men med en lidt mere gullig tone)


Taske # 5
Tasken er er ikke indfarvet og fremstår med den patina kernelæder nu får med tiden.


Taske # 6
Tasken er indfarvet rød.
Her har jeg haft lidt svært ved at indfange den egentlige farve.
Den er ikke så "orange", som den ser ud her. Lidt mørkere, men knapt så skarp i tonen, som da den var helt ny.




Taskerne sælges pga ovennævnte til 2550,- + 82,- i porto  (normalpris 4500,-)

.................................................

Taskerne sælges efter FØRST TIL MØLLE princippet.
Skriv dit navn og hvilken taske du ønsker i kommentarfeltet og send mig en mail på Mail: kristine.k.h@gmail.com.
Så sender jeg dig en mail retur med mit kontonr.


Ha' en dejlig dag
kh
Kristine

mandag den 27. august 2012

Sidste taske.

Yes!
Så fik jeg endelig afsluttet den sidste taske i bestillingsrækken.
Og jeg har holdt fri et par dage.
Nu er der små ting og så er jeg ellers fuldstændigt med igen.
Fantastisk og ikke noget jeg har prøvet i laaaaang tid.
De sidste dages "frihed" har betydet, at jeg er kommet ned i et helt andet gear og har haft tid til at lave andre ting, uden at have haft alt for dårlig samvittighed.
Jeg har fået motioneret, bagt og socialiseret lidt mere.

I går fik jeg bl.a bagt de dejligste rabarber-marcipan horn.
Syndige,søde og syrlige....mmmm
Enkle og ligetil, men bestemt ikke noget, man skal begive sig udi, hvis man er fedt eller sukkerforskrækket 
( Hvad jeg jo egentlig burde vær i disse tider..... Men det kører bare ikke helt efter planen ;)    )






Opskrift til 16 stk.

2 1/4 dl kærnemælk (som jeg ikke havde i huset. Jeg brugte halv a38 halv minimælk)
50 g gær
300 g blædt smør
40 g rørsukker
1 stang vanilje
525 g hvedemel

Mælken lunes og gæren røres ud heri.
Smør, sukker og vanilje piskes til en blød masse.
Disse to blandes og melet tilsættes og der røres godt og grundigt til en smidig og blød dej.

Hævetid ca. 15-20 min.

Fyld:

200 g marcipan
150 g sukker
125 g blød smør
200 g rabarber.

Marcipan, sukker og smør piskes til en blød masse.
Rabarberne skylles og skæres i små mundrette stykker.

Når dejen har hævet ca de 20 min rulles den ud til to cirkler af ca 30-40 cm i diameter.
Cirklerne indeles i otte "lagkagestykker".
Fyldet fyldes i og stykkerne rulles til horn, fra den tykke mod den tynde ende.
Lukkes ved at blive lagt på snippen af den tynde ende.
(Jeg trykkede også lige enderne sammen, så jeg var sikker på, at fyldet ikke flød for meget ud).

Hornene efterhæver nu en lille time.
Herefter pensles de med æg og drysses med hakkede hasselnødder og perlesukker eller andet pynt efter smag.

Bages 10 - 12 minutter i forvarmet ovn på 225 grader.

Velbekommen!

Ps! Hvis nogen skulle lyste, er jeg åben for et par taskebestillinger igen inden for den nærmeste fremtid ;)



mandag den 23. juli 2012

Billede spam - Gult kernelæder












To tasker på vej med posten til Kine og Marie i dag.....Enjoy!

torsdag den 19. juli 2012

Yellow x 2 in progress....






I anledning af ferien har jeg fået flittige hænder til min hjælp.
Nicolas er så sød at hjælpe, så jeg også kan få en ferieuge i næste uge uden læder i hænderne.
Dejligt ;)

Inden længe er der tasker på vej til Kine og Marie.
Endnu en gang forsinket,men igen bedre sent end aldrig..... Og jeg takker som vanligt for go' sportsånd og fantastisk tålmodighed ;)


Ps.Begge tasker er lige efter ønske foret med skønt storblomstret stof fra Marimekko.

mandag den 16. juli 2012

Ny large skindshopper






Designet lige til CAPO.
Den er i butikken senere i dag.
Så kig endelig forbi og fornemmelsen af den.
I ved! Papirog billeder har det med at snyde på det groveste og i dette tilfælde yder det slet ikke tasken den kredit den burde have.
Lækker blød natur kernelæder med indfarvet lomme og fine stikninger.

Jeg er glad!

tirsdag den 26. juni 2012

Ny forhandler og det går forrygende!




Kære alle!

Jeg ville da bare lige fortælle jer, at jeg har fået endnu en skøn forhandler.
Helt nyåbnet med lækker brugskunst og tøj.

Lene skrev til mig for noget tid siden.
Hun havde set de nye keramikarmbånd med neonsnoren hos Butik Ö, 
og var faldet pladask for dem.
Dem og så nogle øreringe ville hun gerne have i sin butik.
Så det fik hun da ;)




Og i dag ringer Lene så og fortæller mig, at armbåndene sælger forrygende, og at hun formodentlig snart ringer og beder om flere.
Jamen er det ikke fantastisk?

Forøvrigt fortalte Lene mig også, 
at hun har prøvebagt  mine rabarber/kokoscupcakes fra sidste uge,
 og at hun var faldet fuldstændig for dem.

Jamen, jamen, jamen.
Sikke en fantastisk dag!

mandag den 25. juni 2012

Nye tider.....



Efter igennem de sidste snart tre år at have blogget under navnet Kjær & Schmeling, 

har jeg nu besluttet at splitte min blog op i to.
En Til læder og en til ALT det andet.


Oprindelig startede jeg bloggen KS for at have vej til
at dele mine tanker og ideer, min kreativitet og mine gøremål.
 Men efterhånden udviklede den sig til hovedsageligt at fokusere på og omhandle mine KS produkter.
Hvilket jo i og for sig også var fint qua navnet.

Men, men men da jeg jo også har et liv ved siden af KS,
er min Kjær & Schmeling blog efterhånden blevet et lidt roddet misk mask
af lædergoodies, kager, mad, blomster  samt andres design og ideer.

Et udvikling, jeg ikke selv kan lide, da mine produkter herved forsvinder lidt i det hele.


Derfor har jeg nu taget konsekvensen og oprettet denne nye blog

Min nye blog vil være en hyldest til
hverdagen, til livet, til skønheden, til maden, haven og manden i mit liv.
Til mode, design og til alt andet end Kjær & Schmeling
( Okay! Jeg kan ikke garentere, at der ikke kommer et enkelt lille hint, hvid der er nyt at finde derinde )





Jeg håber at I har lyst til at følge mig derinde/herinde ;)

Ha' en fantastisk dag!
kh
Kristine



ps. dagen i dag skal bruges på at farve læder til sådan et her 
og 





til at sy nogle stykker af de her.
Jeg ved, at der er nogen, der venter på dem ;)


Ha' en dejlig dag!
kh
Kristine