Viser opslag med etiketten overskudsagtigt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten overskudsagtigt. Vis alle opslag

tirsdag den 23. august 2011

Tid til lidt mere oprydning

Så er det igen blevet tid til at få ryddet lidt ud i gemmerne i Casa Kris.
Jeg har den sidste tid (læs efter min ferie), gået og været lidt slukøret.
Jeg har følt, at jeg har været lidt udbrændt og haft lidt nok af det hele.

For ikke så længe siden, sagde en klog kone til mig, at jeg måske ville have gavn af at få ryddet lidt op i mit liv og få lidt struktur på min hverdag.

Hidtil har mit læderarbejde fyldt mindst lige så meget i mit køkken, som det har på værkstedet.
For det har jo været hyggeligt.
Men på trods af hyggen, har det altså også gjort, at jeg altid følte, at jeg var igang.
At jeg ikke havde fri eller at jeg kunne tillade mig,at lave andet....hmmm

Så hermed er første skridt taget i en forhåbentlig lidt mere overskuelig fremtid.
Læderet er for størstedelens vedkommende flyttet tilbage på værkstedet og køkkenet ligner igen et køkken.
Faktisk dejligt!

Næste skridt bliver at få ryddet op i huset ledige værelse.
Hidtil har det været brugt som opmagasinering af diverse ting og en slags gemmested for ting, som ikke skulle stå fremme, når der kom gæster.
Her har jeg pakket stof, indpakning, ekstra armbånd og smykker, tasker og tøj af vejen.
Og det har lignet Jerusalems ødelæggelse.
Men også det er ved at få en ende.
Inden længe skal det formodentlig komme til at fungere som vores nye soveværelse.

Under oprydningen derinde kom alle de her sager for dagens lys.
Og mon ikke nogen af jer derude kunne få glæde af dem fremfor, at de bare ligger og samler støv derinde og ikke bliver brugt?

Alle armbåndene har efterhånden ligget længe.
Nogle er endt der fordi de bare har været til overs, mens andre igen, fordi der har været småting ved dem, jeg ikke har været 100 % tilfreds med.
Det betyder, at der kan være små farveforskelle eller lignende.
Så hvis I er interesserede, så kig godt og grundigt på billederne, så I ikke føler jer snydt, når armbåndet kommer ind af døren.
Jeg har forsøgt ikke at pakke nogle ting væk, eller gemme dem bag i billedet.

Som vanligt er det FØRST TIL MØLLE PRINCIPPET, som gælder, 
og som vanligt skriver I bare en besked i kommentarfeltet og sender mig samtidig en mail med jeres ønske og jeres adresse (da jeg skal på arbejde i dag og de næste par dage, er det ikke sikkert, at jeg lige får svaret eller sendt lige fluks).

Min mail er:
kristine.k.h@gmail.com

Alle armbåndene på billedet koster 125,- ( + 8 kr i porto)
Alle armbåndene på billedet koster 125,- (+ 8 kr. i porto)



Alle armbånd i stakken til venstre koster 100,- ( + 8 kr i porto)
Armbåndet til højre koster 150,- ( + 16,- i porto)


Alle armbånd i billedet koster 150,- (+25 kr i porto)


Håber I vil hjælpe mig lidt igen igen ;)

tirsdag den 2. august 2011

Det som blogverdenen er allerbedst til - og nye tider.....

Meget kan man indimellem finde på at sige om den verden af blogge vi dagligt surfer rundt i.
Men ET er stensikkert!
Den er en evig kilde til inspiration og oftest glæde.

Den anden dag var jeg et smut forbi Sifkas blog og som vanligt, når jeg ikke har surfet nogle dag, 
måtte jeg lige bladre lidt bagud.
Og hvilket held!
Hun henviste nemlig til et indlæg i politikken, hvor Jim Lahey deler historien og opskriften på verdens bedste og letteste brød med os.
Og halli hallo!
Jeg skal lige love for,at der er noget om snakken.

Normalt har jeg jo ellersen forkærlighed for surdejsbrød, som både er koldhævet og lidt groft.
Men efter at have prøvet det her, overgiver jeg mig altså til det lyse brød.
Det er let og saftigt og sprødt på en og samme tid, at jeg sværger aldrig mere at gå til bageren.


Eneste problem med brødet er, at når man først har sat det over, så kræver det altså STOR tålmodighed, at vente på, at det bliver færdigt og klar til at hapse.

Well!
Når det så er sagt, så skrev jeg jo også noget om nye tider....
Og som I muligvis har kunnet forstå af min manglende opdatering den sidste tid, så har jeg haft lidt om ørene og til tider temmelig svært ved at overskue min tid.
Hvornår skulle jeg arbejde og hvornår skulle jeg holde fri - eller hvornår kunne jeg tillade mig at holde fri uden at få dårlig samvittighed?
Men nu håber jeg, at jeg har løst problemet.
Jeg har nemlig skemasat mine værkstedesdage og timer og dermed også mine fridage, for på den måde at overskue det hele lidt mere.
Mit næste punkt bliver formodentlig, at jeg bliver endnu bedre til at sætte tid på de forskellige opgaver, så jeg kan sige hvornår, jeg skal lave hvad og på den måde være mest effektiv.
Men! 
Så langt er jeg altså ikke nået endnu......Et skridt af gangen ik'?

Nyd dagen derude.
Jeg vil smutte tilbage til værkstedet og sy et par lommer og lime lidt for ;)

fredag den 22. juli 2011

Sommer overskud!

Ikke her hos mig.........NEJ!
Håber det kommer, når jeg går på ferie næste torsdag.
Men lige nu er dagene simpelthen ikke lange nok.
Enten er jeg på sygehuset eller også er jeg på værkstedet.
Jeg ønsker mig 10 timer mere i døgnet, så jeg kan lave så hyggelige og sjove indlæg,
som hende her ;)


Jeg ved godt, at det er min faster,og at jeg måske derfor har farvede briller på.
Men lige nu hygger jeg mig altså gevaldigt med at læse de skøre indfald, hun kommer med og de kreative tanker, hun gør sig.

Jeg kommer ikke på mange blogge i disse dage - og skam for det.
Jeg glæder mig til ferie og til at jeg igen får lidt overskud til at dele og til at kigge forbi alle jer andre derude..........

Kom FERIE, kom glad,kom næste torsdag.....

ps. I dag inden arbejde kører jeg ud og besøger damen med det viltre hår. Hun stoler nemlig ikke længere på Post Danmark (hvilket jeg jo i sandheden heller ikke gør). Så nu overrækker jeg hende nemlig personligt den lilla kortholder og armbåndende. 
Så er der vist ikke et øje tørt vel?

tirsdag den 14. juni 2011

I dag har jeg set resultatet af et overskudsagtigtigt menneskes handlinger....

Kære Lotte!

Tusinde tusinde tusinde tak for din dejlige overraskelse.

Jeg undrede mig lidt, da jeg kom hjem fra byen i dag og fandt en pakke foran døren. Jeg kunne ikke lige mindes at have bestilt noget....hmmmmm.....hmmmmm......hmmmmmm
Og da jeg så så dit navn som afsender, blev jeg endnu mere overrasket.
Hvad pokker var nu det?

Du er da det mest betænksomme og kære menneske.
Og sikke et overskudsagtigt menneske ;)
Hvorfor tænker jeg aldrig på at gøre den slags?
 


Forøvrigt skulle man faktisk tro, at du kender mig ;)

1. Jeg elsker cookies - og da specielt de her. 
Ka' du så slippe en opskrift?


2. Jeg har hele skabet fuld af hjemmestrikkede sokker, men har længe ønsket mig nogle lange nogen. 
Jeg må så bare indrømme, at der rækker mine evner overhovedet ikke. 
De her er jo super super skønne.
Og endelig 3. Ja! Der ved jeg jo godt, at jeg har afsløret mig selv lidt på bloggen. 
Men jeg bruger altså meget creme til mine hænder ;)
Og så ELSKER jeg seriøst lavendel, så du har skudt fuldstændig rigtigt.

Så igen!
Hold da op en fed overraskelse.
Jeg er vild med den og meget meget overrasket og glad.

Mange kærlige hilsner
Kristine